tag:blogger.com,1999:blog-41581557347645403322024-03-13T02:36:53.247-07:00En Særlig SkuffeHer findes nogle minder—mine egne og min afdøde families—der har ligget i skuffe og skab alt for længe.Chris Albertsonhttp://www.blogger.com/profile/12056345320709233401noreply@blogger.comBlogger2125tag:blogger.com,1999:blog-4158155734764540332.post-61267774327908413992015-02-16T09:55:00.002-08:002015-02-16T09:55:50.294-08:00Prins Knud beskriver mine forældres bryllup<br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
Mine forældre giftedes d. 16 Januar, 1931. Brylluppet foregik I Christanskirken, som ligger for enden af Strandgaden på Amager. Bryllups selskabet blev holdt i Strandgade 6, hvor min Tante Bodil (Kammerherreinde Krag) havde en kæmpe lejlighed.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Da mine bedsteforældre var på Island, kunne de ikke være tilstede, så Prins Knud beskrev festlighederne i et brev til min Bedstemor </div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhy6UPxgq-5ALy570moluS-wAb0yyybYbbhbYYBVBU14HR-5gNcWI-Ypfdi-rqMYtauiT2uljBuXNiw3gIMdtNEcsP_rzNYJ8f850Eg8AXL7wIaWNiScEbGiBWm98HOKfRagVqzycCMdzl6/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhy6UPxgq-5ALy570moluS-wAb0yyybYbbhbYYBVBU14HR-5gNcWI-Ypfdi-rqMYtauiT2uljBuXNiw3gIMdtNEcsP_rzNYJ8f850Eg8AXL7wIaWNiScEbGiBWm98HOKfRagVqzycCMdzl6/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+1.jpg" height="640" width="449" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjDCQJw-4b_bdrBqh_UAHAVRXEfU3qBdyVcnbetUC3w8-w8AqoPfqfca1ySpcmNT-4tgXTfYdfYh9knP4hhx-2zFBLgwl7TmHVv8_TutX9dz-SEP0wFZsSV1MM7kwO8uGymiyITlHBLvxa/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjDCQJw-4b_bdrBqh_UAHAVRXEfU3qBdyVcnbetUC3w8-w8AqoPfqfca1ySpcmNT-4tgXTfYdfYh9knP4hhx-2zFBLgwl7TmHVv8_TutX9dz-SEP0wFZsSV1MM7kwO8uGymiyITlHBLvxa/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+2.jpg" height="640" width="478" /></a></div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrFqA13h1TLod3cgn5UtQxSNNJyV32wUakZqUDK3s8MCjLpWzlvEAdxalDMtK0y-yGlPjldUdSTe-zC_l0H_juvJEZFxcBDEcg_q22HpA_Pig6Av7zMHC0NwRFmfzohGspjYbmEU9f4YOv/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrFqA13h1TLod3cgn5UtQxSNNJyV32wUakZqUDK3s8MCjLpWzlvEAdxalDMtK0y-yGlPjldUdSTe-zC_l0H_juvJEZFxcBDEcg_q22HpA_Pig6Av7zMHC0NwRFmfzohGspjYbmEU9f4YOv/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+3.jpg" height="640" width="514" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_CnubPW0kUYTmTSgUYuUWo5tc9MapZBS7rIrz1QAwR68bcstVa_jzCkPAWooWsEuyFYWwlMEgXT5MtIPcnM8iZlEeSXbjee7PN-8oH7OHyw5TIZMCseQ-JkSiY3o1xt3uCCzYG2Mf_1fD/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+4.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_CnubPW0kUYTmTSgUYuUWo5tc9MapZBS7rIrz1QAwR68bcstVa_jzCkPAWooWsEuyFYWwlMEgXT5MtIPcnM8iZlEeSXbjee7PN-8oH7OHyw5TIZMCseQ-JkSiY3o1xt3uCCzYG2Mf_1fD/s1600/Knuds+brev+ang.+bryllup+-+4.jpg" height="640" width="474" /></a><br />
<br />Chris Albertsonhttp://www.blogger.com/profile/12056345320709233401noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4158155734764540332.post-49380387419603325692014-07-02T14:49:00.000-07:002014-07-02T15:22:46.376-07:00En reise til Sicilien - 1834<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitFrnt2Wi_hcNIL1fbjqzoiGMtnfFuUzz9HOddTx0VJQV01tiOspM2Nk6sUA4A_V2Hh14_dRiUiIbEUoGvYPZZW0GnlKeuV2ebRhyphenhyphenVqY-kQbJHqEsTiHL0AF3o3UD9Zk7CMynhrawXXvtz/s1600/Dagbog+1834+HEAD.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitFrnt2Wi_hcNIL1fbjqzoiGMtnfFuUzz9HOddTx0VJQV01tiOspM2Nk6sUA4A_V2Hh14_dRiUiIbEUoGvYPZZW0GnlKeuV2ebRhyphenhyphenVqY-kQbJHqEsTiHL0AF3o3UD9Zk7CMynhrawXXvtz/s640/Dagbog+1834+HEAD.jpg" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves>false</w:TrackMoves>
<w:TrackFormatting/>
<w:PunctuationKerning/>
<w:DrawingGridHorizontalSpacing>18 pt</w:DrawingGridHorizontalSpacing>
<w:DrawingGridVerticalSpacing>18 pt</w:DrawingGridVerticalSpacing>
<w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>0</w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>
<w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>0</w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:DontAutofitConstrainedTables/>
<w:DontVertAlignInTxbx/>
</w:Compatibility>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="276">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0in 5.4pt 0in 5.4pt;
mso-para-margin:0in;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>d. 9. September 1834</b></span><span style="font-family: Helvetica;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"> Efter en just ikke meget rolig Nat
stod jeg op, meget forstemt, og hvor kunde jeg andet, naar jeg tænkte paa at
jeg atter skulle forlade min inderligt elskede, dyrebare Ida. Da jeg gik fra
mit Værelse, traf jeg hende i Salen, jeg tilbragte der og i hendes Værelse
noget over en Time. At beskrive her min Stemning vil jeg forbigaa, thi vi vilde
begge vist aldrig glemme den. I den Sorg og Bedrövelse, som Skilsmissen
foraarsagede hende, saa jeg et Bevis paa hendes inderlige dybe og trofaste
Kærlighed, som jeg aldrig nogensinde i Livet vil glemme. Hendes sidste Ord: “Nu
kommer de, og vil tage dig fra mig, jeg ser ham aldrig mere, lad mig blot se
ham endnu en Gang,” toner bestandigt for mig, og gjorde mig det næsten umuligt,
at lösrive mig fra det kæreste jeg har paa Jorden, men Nödvendigheden paaböd
det, og jeg forlod hende helt ude af mig selv.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Hendes Stemning
foruroligede, og foruroliger mig endnu meget, thi endnu ti Dage efter min
Afreise, har jeg desværre endnu intet hört fra hende .<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg tog til Byen med min
Fader, som fulgte mig ud til Gotschalks, og ankom efter en meget hurtig Reise
til Travemünde den næste Morgen d. 30 September, hvorfra atter med et lille
Dampskib til Lübeck. Der var kun faa Passagerer med paa denne Reise, deriblandt
Fru Jytting med Datter fra Helsingör. I Lübeck spiste jeg til Middag i “Stadt
Hamburg” og tog derfra omtrent klokken fem med en Hr. Harzen, til Hamborg. Om
Natten sov vi i Schönberg, og ankom til Hamborg d. 1. Oktober om Formiddagen
klokken 9 1/2. Jeg tog ind i “Stadt Flensborg.”<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Efter at have hvilet mig
lidt gik jeg ind og gjorde Hr. Salomon Heine og Kerdelsvalkers en Visit, samt
köbte mig et Reisekort etc. Jeg gik da atter hjem og tilbragte et par Timer i
et meget forstemt Humör, og besluttede mig til allerede den næste Dag at
forlade Hamborg, da jeg havde lovet Ida kun at opholde mig der saa længe, som
det var mig höjst nödvendigt, da der forkom nogle Choleratilfælde, og jeg
tillige troede, at det vilde være best for mig, at komme i Bevægelse. Om Eftermiddagen gik jeg i nogle
Forretninger udenfor Byen, og derfra i Teatret, hvor man gav “Titus” af Mozart,
som blev særdeles godt udfört. Teatret fandt jeg meget smukt. Særlig behageligt
var det der at træffe Puggaard og Hr. Windson, som ogsaa vilde reise den fölgende
Dag, og samme Vej som jeg. Vi blev da enige om at reise sammen, dette Möde
havde en gunstig Virkning paa mit Humör.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>d. 1. Oktober 1834</b></span><span style="font-family: Helvetica;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Efter at have skrevet til
min kære Ida, hvem jeg ogsaa fra Travemünde skrev nogle Linier, min Fader,
Haller, samt Isinger & Co., gik jeg ud og gjorde adskillige Visitter, og
tog klokken tolv hen for at hente Puggaard, han var imidlertid endnu ej færdig,
og tilsidst forsinkede spisningen af et Dusin Östers ham saaledes, at han kom
for sent til at gaa med Dampbaaden til Harburg, vi maatte derfor tage en Baad,
som förte os over, men med megen Möje, da vi flere gange kom paa Grund. I
Harburg spiste vi til Middag, og tog klokken fire bort med Petra v. Vogt, til
Welle. Der blev vi om Natten.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 3. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Vi fandt i Welle meget
gode Senge og reiste om Morgeren klokken fire videre over Vischelhöfde, Kethen
Nienburg til Leese, hvor vi blev Natten over, og ligeledes var vel tilfredse
med vort Nattelogis.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Vejen var hele Dagen
ussel, sandet og ufærdig, og Landet naturligvis ogsaa stygt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>d. 4. Oktober 1834</b></span><span style="font-family: Helvetica;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Klokken seks fortsatte vi
Reisen over Windheim og Minden, som er en ret smuk Beliggenhed, især er det
smukt, naar man har passeret de syd for denne Stad liggende Bjerge. Byen er en
Fæstning og ligger ved Weseren, videre gik det over Rehme, Herford, Bielefeld,
Gutenach og Wiedenbruch til Lippstadt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Fra Minden er Vejen god,
ligesom ogsaa Befordningen i det hele taget fortjener Ros, med Visitering og
Pas er man ogsaa særdeles liberal. Til Lippstadt ankom vi först klokken 10 1/2,
og jeg maatte vente til klokken 11 1/2, inden jeg kunde faa mit Pas i Stand. Vi
var meget utilfredse med enhver Ting, der var et umaadeligt Svineri.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 5. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Vi tog afsted med
Schnellposten klokken fem og gik over Erwitte, Soest, Werl Unna, Hövde,
Brunningshausen, Herdicke og Hagen til Schwehn. Fra Herdicke begyndte Egnen at
blive meget smuk og romantisk, med smaa, smukt bevoksede Bjerge og Dale, stærkt
bebyggede med Fabriker. I Schwehn skiltes vi, da Puggaard vilde gaa over Lennep
til Cöln, og jeg vilde til Elberfeld, hvortil jeg over Barinen ankom klokken
otte og udhvilede mine mödige Lemmer hos Obermeir. Vi havde hele Tiden det
skönneste Vejr, man kunde tænke sig, og en for denne Aarstid usædvanlig Varme,
som den Dag generede os i höjeste Grad. Jeg kan forövrigt ikke andet end rose
særdeles de Preussiske Diligencers gode Indretning, og den raske Befordring.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 6. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Om Formiddagen besögte
jeg Hr. J. P. Bernburg, Hr. J. C. Duncklenberg, og de tvende Madames Aders.
Klokken eet tog jeg fra Elberfeld med en Droske til Kronenberg, hvortil det
bestandig gaar opad, og hvorhen Vejen er meget smuk. Hr. Funcke skaffede mig
der en Karl, som kunde bære mit Töj, og jeg gik da derfra til fods til
Mingeten, som ligger omtrent an halv Mil derfra, og hvortil Vejen bestandig
gaar nedad, for der at besöge Gustav Kalbach. Jeg ankom der omtrent klokken 4
1/2, men traf ham ej hjemme, derimod var
hans Kone, som tog meget vel imod mig, hjemme. Hun trakterede mig med er
Kop The, og vi spadserede saa omkring i Haven. Jeg gik derpaa op paa et mindre,
ligeover for Mingeten liggende Bjerg, hvorfra man har et, i sin slags sjældent
smukt Prospekt, jeg var ganske henrykt over. Mingeten ligger i en snæver Dal,
som gennemskæres af en Flod, som begrænses af smukke Enge, og fra hvilke atter
hæver sig smaa bevoksede Bjerge. Mingeten selv bestaar af Vaaningshuset, og fem
til seks Fabriksbygninger, hvori forfærdiges al slags Jernarbejde, samt Staal.
Langs med Floden ligger flere Slivmöller, gerne to sammen. Floden gaar i mange
Böjninger, som giver den et höjst fortryllende Udseende. Det var ualmindeligt
stille, da Hamrene kun gik faa Timer om Dagen, da der var Mangel paa Vand alle
Steder, og der ingen Regn var faldet i saa lang Tid. Da det mörknede gik jeg
atter ned og tilbragte Aftenen med Mme Halbach, spisende, drikkende og
snakkende, hovedsagelig om Kjöbenhavn.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 7. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg klev om Morgenen
modtaget i en varm Stue med en god Kop Kaffe, og fandt det hele meget
komfortabelt. Jeg skrev derpaa til min kære Ida, og min Fader, og derpaa gik vi
Halbach imöde, han kom fra Dusseldorf, klokken eet spiste vi til Middag, og om
Eftermiddagen kom Hr. Scharf med Kone og to Börn fra Remscheid, og blev til
Aften.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">De var meget ligefremme
og nette Folk. Levemaaden der er fölgende: Man drikker Kaffe og spiser lidt til
om Morgenen. Klokken tolv til eet spiser man til Middag, og klokken seks faar
man atter en slags Mellemmad, og maa da drikke en del dertil (god Rhinskvin).
K]okken ni 9 1/2 faar man Aftensmad, en timestid efter Middagsmaden faar man
Kaffe, The gives ej, dog undertiden sammen med Kaffen. Kalbachs Hus er bygget
helt i gammel flamsk Stil, og beklædt med Skifersten, som kommer fra Rhinen, og
som er meget durable, næsten alle Huse der paa Egnen var byggede saaledes.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 8. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Halbach og jeg spaserede
omkring, og han viste mig adskillige Ting med hensyn til Fabriken,
Laxefiskeriet etc. Paa hans Opfordring skrev jeg mit Navn paa en Skifersten paa
Huset, og jeg saa da ogsaa min kære Ida’s Navn, dog ej skrevet af hende selv,
men af en vis Hr. Leopold fra Philadelfia, som havde været sammen med hende der
i 1832, og som nok havde været betydeligt forliebt i hende, hvad jeg kunde se,
af de mange Vers, han der havde skrevet til hende, de fleste var dog nu kun
halvtlæselige. Slutningen paa et af dem var: “Mit sich zieht ja Ida’s erhobener
Zinn. Leopold.” Begyndelsen kunde jeg ej læse. At han kunde blive indtaget af
hende, kan da ingen bedre forestille sig end jeg.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Om Eftermiddagen gik
Halbach og Kone med mig til Sharfs i Remscheid. Jeg var med i deres Klub hos
Hr. Alberti, hvor der blev drukket, spillet Tout og röget saaledes Tobak, at
man næppe kunde se hinanden. Der var meget levende den Dag, da 150 Skolelærere
fra Omegnen var der, de havde nemlig Ferie paa den Tid, og drog omkring og gav
vokale Koncerter i alle Byerne, de holdt Pröve fra om Aftenen til næste Morgen.
Jeg traf der en gamme] Bekendt, Carl Knerpthal, med hvem jeg havde vœret sammen
i Barcelona i August 1834. Han blev meget forundret over at se mig der, men
genkendte mig straks. Om Aftenen spiste vi hos Scharfs, hvor ogsaa to af
Skolelærerne var, de blev indkvarterede hos Indvaanerne i Remscheid, som næsten
udelukkende handler med det Jern og de Knive som forfærdiges i Omegnen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 9. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Klokken 6 1/2 red jeg paa
Halbachs Hest til Solingen og Givhdorfen. Klokken otte tog jeg med Schnellpost
til Cöln, hvor jeg indtraf omtrent klokken tolv. Jeg spaserede omkring i Byen
om Eftermiddagen og köbte diverse Smaating, samt besögte Hr. Böcker, Faderen
var syg, men Sönnen var meget artig mod mig. Om Aftenen gik jeg i Pavillon, men
der var næsten ingen Mennesker. Af Seværdigheder i Cöln udmærker Domkirken sig,
kun er det Skade, at den ikke er blevet færdig, og vel næppe nogensinde bliver
det. Klokken syv var jeg hjemme, og begyndte at skrive denne Dagbog, som altsaa
nu er fört a jour. Jeg maa sige, at jeg ikke havde troet om mig selv, at jeg
skulde have opnaaet det, for det har virkelig ogsaa kostet mig Möje, og jeg maa
ogsaa virkelig være faldet i Sövn over den, og saa er Blækket utænkeligt
elendigt. Jeg logerer i Rheinberg, som ligger tæt ved Rhinen, meget smukt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; tab-stops: .75in; text-indent: -1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 10. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Om Morgenen klokken seks
afgik jeg med Dampbaaden fra Cöln, og ankom til Coblenz klokken seks Aften.
Desværre var Vejret ej gunstigt, da det regnede næsten bestandigt fra Bonn af,
dette afholdt mig imidlertid ikke fra næsten hele Tiden at være paa Dækket, og
jeg nöd saaledes de herlige Prospekter, som begynder fra Bonn af, og vedvarer
uden ophör.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Stolte gamle Ruiner hæver
sig paa de veldyrkede, med Vinranker beklædte Bjerge. Den förste mærkelige
Ruin, man ser, er Godesberg, saa passeres dernæst det endnu mærkeligere
Drachenfels, dernæst Rolandseck, i hins nærhed ligger en meget smuk Ö i Rhinen,
hvorpaa der findes et stort Hotel, forhen et Munkekloster. Paa begge Sider af
Rhinen möder man talrige Byer, som giver det hele et livligt Præg, og som smukt
constratsterer med Levningerne fra Middelalderen. Dette Landskab vedvarer lige
til Coblenz. Ved Byen Mehlern kom en vis Clausen onbord, og som jevnigt
opholder sig i Kjöbenhavn, og som det derfor interesserede mig at tale med. Jeg
gjorde ogsaa den Dag Bekendskab med en Hr. Achard, som kom fra Neapel, meget
nette Folk. Desuden var der en russisk Fyrstinde ombord, som havde taget hele
Pavillionen for dig drlv, og som först kom til syne om Aftenen. Om Aftenen gik
jeg i Teatret, som saa yderst malpropert ud, og Skuespillerne var kun slette.
Underligt nok, traf jeg i samme Loge, hvor jeg var, professor Hoffman fra
Berlin, hvis Bekendskab jeg tidligere havde gjordt i Florens, og som medgav mig
mange Hilsener til mine Venner i Sicilien.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 11. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Om Morgenen klokken seks
forlod vi Coblenz med samme Dampskib. Vejret var mörkt, dog uden Regn, men
noget taaget. Havde Naturen den foregaaende Dag interesseret mig særdeles, saa
gjorde den det i dag endnu mere. Den antager fra Coblenz en mere alvorlig og
vild Karakter, som naar sit Toppunkt ved St. Goar, her har man paa den ene Side
Rheinfels, og St. Goar, og paa den anden Side St. Goarshausen med den ovenfor
liggende Ruin “Die Kalz,” gennem en Dal paa samme Side skimter man den höjt
beliggende By Petersberg. Rhinen gör paa dette Sted en Böjning, som gör, at man
synes at være paa en, af alle disse maleriske Gendstande indrammet Indsö. Ved
Lorelei er der et Ekko, som gentages mange gange. En Mand sköd gentagne gange
fra Land, og blæste i Trompet, saa det gav et herligt Ekko. Ved det noget
længere henne beliggende Oberwesel skreg man i almindelighed: "Wer ist der
Burgermeister in Oberwesel," ifölge Anekdoten—og Ekkoets svar var “Esel,
Esel, Esel.” De övrige Ruiner og interessante Ting man træffer paa forbigaar
jeg her, da de vidtlöftigt beskrives i d’Escamps “Panorama des Rhines,” som er
udmærket udarbejdet og godt. Jeg köbte den i Coblenz. Klokken tre ankom vi til
Bingen, hvor jeg gik i land, samme Eftermiddag besaa jeg Rockns Capelle hvorfra
man har en superb Udsigt, ligesaavel som fra Scharlachsburg. Klokken seks var
jeg atter hjemme, og vilde have skrevet til min kære Ida, som jeg bestandig
savner, og som jeg saa meget önskede, at have hos mig, men blev forhindret
deri, da to unge Englændere, hvis Bekendtskab, jeg havde gjordt paa Dampbaaden
fra Coblenz, kom for at besöge mig, og opholdt mig hele Aftenen. Min Plan var,
sammen med Hr. Clausen og en Hr. Cafeseler, at bestige den modsatte Bred.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 12. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Klokken fem lod jeg mig
vække, men blev desværre overrasket paa en höjst ubehagelig Maade, da det
regnede af alle Kræfter. Jeg blev derfor liggende og stod först temmelig sent
op. Regnen var ophört, men Taagen laa stærkt paa alle Bjergene omkring.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Vi besaa die Faberschen
Anlagen med den gamle Ruin Klopp, hvor de foreviste et Fanghul, hvor kejser
Heinrich d. IV skal have siddet fangen. Man har smukke Udsigter fra flere
Punkter. Min Plan var da, at lade mig sætte over til Asmannhausen, og derfra at
gaa til Johannisberg og Rüdesheim over Niederwald, men da Udsigten var
Hovedformaalet med denne Tur, og den var helt forhindret af den stærke Taage,
som hvilede over Bjergene, maatte jeg desværre renoncere paa denne skönne Tur,
hvor jeg standsede i Bingen, og maatte lade mig nöjes med at blive sat over til
Rüdesheim og derfra til Bremserburg, som er meubleret efter Fortidens Smag, og
som er ret interessant at se.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Da jeg kom tilbage til
Bingen, satte jeg mig til at skrive til min Ida. Efter at have spist til middag
og endt mit Brev, tog jeg til Handerer kl. 3 1/2 i Selskab med en Tysker, som
jeg ej kendte videre til, og videre til Meinz, hvortil jeg ankom kl. 7. Jeg gik
straks i Teatret, som var ganske nyt, og var det smagfuldeste jeg har set. Man
gav “Abeillino, der grosse Bandit,” Drama af Zschakke i 8 Akter. Jeg saa kun de
to sidste. Abeillino udförtes meget troligen af Hr. Kunst fra </span><span style="font-family: Helvetica; font-size: 14pt; line-height: 18pt; text-indent: 30pt;">Wien. Med et meget smukt Udvortes forbandt
han alt hvad af en Skuespiller kan forlanges, han var i besiddelse af den mest
böjelige Stemme, man kan tænke sig, og udförte forskellige Karakterer i sin
Rolle med en Finhed, som ej lod noget tilbage at önske. I Bingen logerede jeg i
“"Im weissen Kasse,” og i Meinz i et Hotel af samme Navn, jeg var meget
tilfreds begge Steder. Paa sidstnævnte Sted havde jeg en komisk Oplevelse.
Straks efter at jeg var ankommet, kommer en Mand til mig, (min Dör stod aaben)
og henvender sig til mig med fölgende Ord: “Entschuldigen Sie, dass ich mir
erlaube mich in meiner Verlegenheit an Sie zu wenden.” Jeg svarede naturligvis:
“Mit vielen Vergnügen” og kunde ej begribe i hvilken Anledning een mig ganske
fremmed Mand, og öjensynligt en rejsende, som jeg, vilde henvende sig til mig i
en saa alvorlig Form.</span><span style="font-family: Helvetica; font-size: 14pt; line-height: 18pt; text-indent: 30pt;"> </span><span style="font-family: Helvetica; font-size: 14pt; line-height: 18pt; text-indent: 30pt;">Endelig kom
det ud af ham, at hele hans vigtige anliggende bestod i at han ej vidste hvor
no. 0 var, hvilket han bad mig underrette sig om. Jeg vidste tilfældigvis hvor
det var, og viste ham det, men fandt megen möje med ej at slaa en Skoggerlatter
op, lige i Mandens Nærværelse.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 13. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. 8 tog jeg med
Diligencen til Mannheim, hvor jeg ankom kl. 4 1/2 og maatte blive til den næste
Dag, da “Der Eilwagen” först da körte videre. Jeg gik om Aftenen kl. 6 i
Teatret, som er bygget i Italiensk Smag, og saa et Stykke, som i det hele blev
ret godt givet, men som ej behagede mig, men tvertimod forstemte mig. Aarsagen
var Ligbegængelsen, som fandt sted. Jeg tænkte paa min kære Ida og mine andre
kære, og det faldt mig uvilkaarligen ind, at muligvis hun, som er mig saa
inderlig kær, ogsaa den Dag kunde være blevet bragt til Jorden. Aarsagen til
slig Tanke var, at hendes Stemning, da jeg rejste bort, foruroligede mig saa
meget, da jeg endnu intet havde hört fra hende. Jeg tilbragte en Times Tid i
alvorlige Betragtninger, paa mit Værelse, og gik derpaa til Sengs.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Mannheim er en ret net,
regelmæssigt bygget By. Jeg logeredes i Weinberg, men kan ej sige at jeg fandt
mig saa særdeles fornöjet der.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 14. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Mannheim forlod jeg med
Schnellposten om Morgenen kl. 5. Vejen var ej synderlig smuk. Landet er fladt,
i Baggrunden ser man Begyndelsen af Schwartzwald, Kl. 11 ankom vi til
Carlsruhe, som er en smuk, regelmæssigt bygget By, men uden Liv. Efter at have
forfrisket mig lidt med en Beefsteak gik jeg lidt om i Byen og til Slottet som
er temmelig stort, men ser lidt forfaldent ud, og op ad “Die Schlosestrasse,”
som er prydet med en Obelisk, det er en meget smuk Gade. Kl. 18 1/2 körte jeg
atter bort over Karstadt til Kehl, hvor vi ankom kl. 7 1/2, men vi maatte vente der til kl. 9 1/4,
indtil Diligencen ankom fra Basel. Kl. 10 1/2 ankom vi endelig til Strasbourg,
efter at være blevet nöje visiteret förend vi blev indladt, hvilke tog nogen
Tid. Jeg tog ind i “Le Maison Rouge.” Strasbourg gefaldt mig aldeles ikke, den
havde et saa mörkt og gammelt Udseende, og een saa ildelugtende Luft i de
smalle Gader, at jeg ej för var kommet ind, för jeg önskede mig ud igen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 15. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Efter at vœre udhvilet
godt om Natten stod jeg den næste Morgen op, i en temmelig ængstelig Stemning,
thi jeg var bange for at jeg heller ikke skulde have hört noget fra Hjemmet.
Kl. 9 gik jeg hen til Hr. Eschenauer, og fandt der til min umaadelige Glæde,
blandt mine breve et fra min kære Ida, det förste siden jeg forlod Kjöbenhavn. Hun
og alle hjemme befandt sig vel. Denne Efterretning satte mig i godt Humör. Jeg
gik derfra hen til en Skræder og bestilte mig nogle Klæder, samt köbte en
Ubetydelighed til min kære Ida, “Sum Andenken” over hvor glad jeg blev ved at
faa hendes Brev. Jeg besteg endelig Münsteren, hvorfra man har en superb
Udsigt, samt besaa den Kirke, hvor det udmærket smukke Monument til mindelse om
Mareschallen at Sacheen findes. Om Eftermiddagen skrev jeg min Dagbog fra d.
10/10 samt et Brev til Ida, og blev saa hjemme om Aftenen, beskæftiget med
disse Ting, da der intet Teater var den Aften.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 2.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 16. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Efter at have klædt mig
paa, skrev jeg et Brev til Baller samt et til Messrs. Julien & Brenner i
Marseille. Jeg gik atter hen til Eschenauer for at höre om intet Brev var
kommet til mig, men maatte gaa bort med en lang Næse. Jeg spadserede saa et par
Timer omkring, gik hjem og sluttede mit Brev til Ida.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Om Eftermiddagen
spadserede jeg atter omkring, og da jeg lige vilde begive mig til
Diligencekontoret, med mine Sager, kom der Bud fra Eschenauer, som bragte mig
Idas förste Brev, som glædede mig overordentligen, da jeg deraf saa hvorledes
alt stod til hjemme. Kl. 6 1/2 körte jeg bort til Kehl, hvorfra jeg först kom
bort kl. 9. Jeg körte hele Natten, som var meget stormfuld og kold, og
tilbragte den derfor ej paa den behageligste Maade, saa meget mere, som jeg
indtil Freiburg var i en Bivogn, som var yderst slet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 17. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. 6 ankom vi til
Freiburg, hvor en Kop Kaffe smagte mig fortræffeligen, derfra körte jeg i selve
Diligencen. Vejret var ubehageligt, Blæst med Regnbyger. Kl. 2 ankom jeg til
Basel. Jo nærmere man kommer denne By, des smukkere bliver Egnen, fra Freiburg
har man paa venstre Side bestandig Schwartzwald. Paa denne Vej har man en meget
höj og lang Bakke at passere, jeg gik op ad den, Diligencen benytter her 6
Heste. Efter at have spist til Middag i Basel, erkyndigede jeg mig om den
nærmeste Vej til Majland, og erfarede at den gik over Luzern og
Vierwaldterstädtersöen samt St. Gotthard, men fik tillige at höre at jeg ej
blev tilstedt Adgang til Lombardiet uden at mit Pas var visiteret af den
Österigske Gesandt, som man formoede opholdt sig i Zürich. Jeg havde altsaa
intet Valg, men maatte naturligvis bestemme mig til at reise dertil saa snart som
muligt. Om Aftenen gik jeg paa Comedie og saa “Die Engländer in Paris,” som
blev meget slet spillet, og Teatret var kun maadeligt. Jeg skrev endnu samme
Aften et Brev til “my love” og gik da til Hvile. Basel er en styg gammel By
hvor Pengearistokratiet skal herske i höjeste Grad.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 18. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. 6 om Morgenen tog jeg
afsted med en Returvogn over Brugg og Baden til Zürich, ret meget maatte jeg
den Dag beklage at Vejret var saa slet, det regnede næsten uophörligen, enkelte
Öjeblikke klarede det dog lidt op, og gav mig Lejlighed til at beundre det
skönne Schweitz, hvorfor Önsket om at kunde berejse det engang og uden at
skulde ile for meget og paa en bedre Aarstid, flere gange opstod hos mig. Til
Zürich ankom jeg kl. 7 og jeg gik straks hen til den österigske Gesandt, men
traf ham ej hjemme, og kunde ej faa ham i tale för den næste Dag. Jeg maatte da
gaa hjem til “Storken” med uforrettet Sag, ærgerlig over de dumme Österrigere,
og maatte opgive min Plan endnu samme Aften at være taget til Luzern, for allerede
næste Morgen at kunde tage med Postskibet. Jeg var nu nöd til at blive i Zürich
til mandag Eftermiddag.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 19. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Da jeg de tvende
foregaaende Nætter ej havde faaet meget sövn, tog jeg denne Nat revenge, og
stod först op efter kl. 8, omend skönt jeg var gaaet til sengs allerede kl. 9.
Jeg maatte saa löbe tre gange til den österrigske Gesandt inden jeg fik mit Pas
visiteret, og dog maatte jeg anse det for en Naade, da han ellers ej visiterer
Pas om söndagen, og de andre Dage kun fra 8 til 11. Jeg gik mig derpaa en Tur
paa höjre Side af Zürichersöen. Zürich har et venligt Udseende, og dens
Beliggenhed er udemærket smuk. Fra Hovedbroen, som gaar over Limmat, samt fra
Pavillionen i Spisesalen “Im Storchen,” har man den smukkeste Udsigt, Zürichersöens
blanke Flade udbreder sig for eens Öje. Dens endnu grönne smukke Bredder, de
sig paa begge Sider lidt efter lidt hævende Bjerge, vel dyrkede og stærkt
bebyggede, hvoraf den nederste Del for störstedelen er beplantet med Vinranker
og Frugttræer, og den övre med frodig Buskvækst og Graner, hvis forskellige
Farver frembragte interessante nuancer, og de i Baggrunden beliggende höje
Albis Bjerge, som den foregaaende Dag havde faaet deres hvide Vinterdragt,
dannede et herligt Landskab. Om Eftermiddagen foretog jeg en temmelig lang
Fodvandring paa Söens venstre Side. Vejret var meget smukt, men temmelig koldt.
Om Aftenen gik jeg i et Marionetteater, men det var saa yderligen slet at jeg
ej kunde holde ud at blive der, hvorfor jeg allerede kl. 7 begav mig hjem. Jeg
begyndte paa et brev til Ida, og gik tidligt i seng.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 20. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg fuldförte mit Brev,
skrev endnu et til mine Forældre, og gik saa lidt ud. Paa Gaden mödte jeg Hr.
Herzel fra Palermo, med hvem jeg gik hjem, og som forelæste mig noget af sine
Breve fra Palermo, som havde Interesse for mig. Kl. 4 tog jeg afsted med
Diligencen i selskab med to Spaniere, som ligeledes vilde til Mailand og
Neapel. Kl. 10 omtrent kom vi til Kappersweil, hvor vi spiste til Aften, der
var endnu andre Reisende hvoriblandt tre unge Damer, som med deres forkuede
Væsen morede mig svært. De saa saa alvorlige ud, som om de alle skulde være
gaaet i Kloster for Livstid samme Aften. Ingen af dem sagde et Ord. Endelig
lukkede da en af dem Munden op, og vilde vende sig om mod den anden, men deres
Kutters umaadelige Störrelse (de havde nemlig beholdt dem paa ved Bordet)
forhindrede dem deri, og saa fik Konversationen da ogsaa en Ende. Indvaanernes
og Landets Skönhed staar ingenlunde i Forhold til hinanden i Schweiz.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Fra Kappersweil kom vi
kl. 2 til Wesen, som kun bestaar af yderst faa Huse, men har den mest
pittoreske Beliggenhed man kan tænke sig. Det var en herlig klar Maaneskinsnat,
som gav mig Lejlighed til ret godt at betragte det hele Billede, begrænset af
Söen paa den ene Side ligger den umiddelbart ved Foden af stejle, höje Klipper,
smykkede med enkelte Grupper Grantræer. De höje Toppe var bedækkede med den
nyfaldne Sne, det hele havde et umaadeligen interessant Udseende. Jo længere
man kommer frem des vildere bliver Naturen, og Söen begrænser paa sin höjre Side
lange Strækninger af höje Klipper, som aldeles lodret gaar ned i Vandet. Fra
disse lodrette Klippevægge styrter Vand ned adskillige Steder og danner smukke
Kaskader. Jeg kunde ej lösrive mig fra at betragte denne Natur, som var mig saa
fremmed, og blev derfor ude paa Dækket, skönt de andre var gaaet ind i et
Lukaf, men henad kl. 5 blev det saa koldt at ogsaa jeg maatte tage min Tilflugt
til Lukafet. Kl. 6 1/2 landede vi i Wallenstadt, som vi atter forlod kl. 7. Vejen
derfra til Chur gaaer gennem en frugtbar Dal, hvoraf den störste Del er Eng, og
hvor man kan glæde sig ved at betragte det store smukke Schweizerkvæg, hvoraf
man ogsaa ser store Drifter paa Vejene, som gaar til Italien. Dalen begrænses
af to Bjergkæder, af hvilke den paa venstre haand er temmelig nögen og skarp,
medens den höjre næsten overalt er bevokset med Vinranker, Buskads og
Grantræer. Kl. 12 ankom vi til Chur, hvis Beliggenhed midt mellem Bjergene er
meget romantisk. Fra Chur var den ordinære Diligence allerede afgaaet kl. 5 om
Morgenen, til Mailand, og besynderligt nok gaaer den kun en Gang om Ugen. Man
er, hvad Pasvæsen og Diligencer angaar endnu temmelig langt tilbage i Schweiz.
Forkert Besked faar man altid, paa den ene Station siger man altid det modsatte
af hvad man har sagt paa den foregaaende. Vognene, især ved ekstrabefordring og
Diligencen fra Wallenstadt til Chur var utilladelig slette. I stedet for at
Konduktören i Preussen blot kaster de respektive Postofficianter de Brevskaber
han medförer, uden at holde, saa holder man her stille, og der bliver ofte
holdt en lang Palaver. Skal man skifte Heste, kan man i almindelighed göre
Regning paa at der næsten gaar 1/2 Time, hvorimod det i Preussen ikke varer fem
Minutter, da alt er paa rede haand. Man kan ikke nægte, at i Preussen tyder alt
paa en god og yderst punktlig Administration, hvilket man just ikke kan rose
Schweiz for at have. Kl. 4 afgik vi fra Chur med en slags Diligence til
Splügen, det vil sige, vi havde en ussel indkneben Wienervogn, hvori fire
Mennesker blev stuvede, saa det var umuligt at röre sig. Den förste Etape var
til Turi, hvortil vi ankom kl. 8. Vejen hertil gaaer gennem Bjerge og Dale, og
næsten bestandigt langs Rhinen. Fra Turi ændres Naturen, og overgaar i rædsom
Storhed alt hvad man ser ved Wallenstadtersöen. Jeg tror at selv de störste
Forventninger om frygtelige naturformer, her vilde blive overtruffne. Vejen fra
Turi gaar næsten bestandig opefter, og hele Tiden langs 1000 fod höje Klipper.
I Afgrunden löber Rhinen, paa begge dens Sider hæver sig tvende
Kæmpebjergkæder, undertiden er de nögne og lodrette, til andre tider bevoksede
med Buskads og svære Grantræer. Rhinen löber snart paa den ene Side, snart paa
den anden Side of Vejen, idet man föres over paa Broer, til Tider langt nede,
men for det meste dog i 1/3 af Bjergenes höjde. Et Sted gaar Vejen gennem en
Tunnel paa ca. 150 fod gennem Klippen, og danner en stor Grotte, som kaldes
“Via Mala” Vejen er næsten overalt forsynet med et stærkt rækværk, thi uden
dette vilde et Fejltrin være den visse Död. Vejen havde lidt meget af de
voldsomme Regnskyl i August, og var mange Steder helt ödelagt. Man maa
imidlertid beundre den Hurtighed hvormed de fattige Kantoner Graubünden atter
havde sat dem i farbar stand. De steder hvor Vejene havde lidt mest, steg vi ud
og gik, da der endnu kunde være Fare paa færde.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 22. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Vejen vedbliver at
frembyde de samme Scenerier lige til Andeer og Splügen, hvortil vi ankom kl. 2.
To Spaniere, som jeg havde gjordt Reisen sammen med fra Chur, og jeg selv,
vilde straks have Ekstrapost i Splügen, men man svarede os med uforskammet
Grovhed at det ikke kunde ske straks. Postillonen skulde först staa op, og saa
have noget at spise, saa der vilde hengaa et par Timer endnu inden han blev færdig
med sine Forberedelser. Jeg gjorde vrövl, men fik til svar at hvis jeg vilde
för afsted, saa kunde jeg bare gaa. Postmesteren selv var ikke hjemme. Vi
maatte altsaa slaa os til taals. Mine Spaniere havde, medens jeg skældte ud,
taget det fornuftigere Parti og lagt beslag paa hver sin Sofa i Værelset. For
mig blev der saa ikke andet at göre end at tage fire Stole til at ligge paa, og
jeg sov fortræffeligt en god timestid. Saa fik vi lidt Kaffe, og kl. 4
fortsatte vi saa Reisen i en ganske lille Kurvevogn med en Kaleche, hvori
imidlertid kun to kunde være ad gangen, saa vi maatte skiftes til at sidde
udenpaa. Med en större Vogn vilde det formentlig næppe have været muligt at
passere Splügenbjerget, da der allerede var temmelig megen Sne, saa tre Heste
havde nok at bestille med at slæbe os op. To Timer gaar det bestandigt opefter
i et evigt Zigzag, da Bjerget er saa stejlt at Vejen ikke kan gaa lige ud. Der
vilde sikkert have været superbe Udsigter, fra mange Punkter, hvis Vejret havde
været klart, men en fin Sne i Forbindelse med Taage hindrede os enhver Udsigt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Efter at være kommet over
Bjerget körer man omtrent en Time ned ad igen i lige saa megen zigzag, og
kommer da til et Österrigsk-Lombardisk Toldbygning, hvor Passene bliver
efterset, og hvor Visitation sker. Derved blev vi opholdt i over en halv time,
som vi tilbragte i et lille Værtshus. Om ikke paa andet, saa kunde man af det
Svineri der var se at man var paa Italiensk Grund. Vejen vedbliver at gaa i
store zigzag paa Kanten af Bjergene, og ofte er den ledet gennem Tunneler paa
lange Strækninger. Man har sprængt Klippen, og saa muret op invendig, for at
intet skulde kunde falde ned. Disse Veje maa have kostet umaadelig möje og
mange Penge, og har opvagt megen Forundring. Længere hen mod Chiavenna havde ogsaa
denne Vej lidt betydeligt af de sidste Vandfloder i August, og man arbejdede af
all kræfter paa at faa den i stand. Man kunde köre uden Fare omtrent overalt.
Naturen er smuk, kun er Bjergene mange Steder lidt vel nögne, men skönt de er
höje, savner de dog det uhyggelig og storslaaede, som mellem Turi og Andeer.
Ikke langt fra Campodolcino var der en superb Kaskade fra Toppen af Bjerget.
Vandet brödes mod flere Klippefremspring, og kastede sprudlende den fine
Stövregn fra sig, det var ualmindelig smukt. Der var ogsaa flere mindre
Kaskader. Henimod kl.9 1/2 ankom vi til Campodolcino, hvor vi skiftede Heste,
kl.12 ankom vi til Chiavenna, som ligger ved Merafloden, som man, efter at være
kommet over Bjergkæden hele vejen körer langs med. Paa den anden Side er der
ogsaa en Bjergkæde. Chiavenna ligger ret smukt. Vi blev der resten af Dagen, da
vi först næste Dag kunde fortsætte Reisen med Dampbaaden over Lago di Como.
Efter at have spist lagde jeg mig for at sove, da jeg ingen sövn havde faaet i
to Nætter. Jeg sov til kl. 6 og var saa forstyrret, da jeg vaagnede, at jeg
ikke vidste om det var Morgen eller Aften. Saa gik jeg lidt ud og tilbragte
aftenen med at skrive Dagbog. Den Dag var Vejret meget smukt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 23. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. 7 forlod vi Chiavenna
og körte til La Riva, hvor Lago di Como begynder. Der indskibede vi os kl. 8 i
en Baad og roede og sejlede til Domaso, hvor vi ankom henimod kl. 11. Fra ende
til anden har man paa denne Sö de deiligste Prospekter. I Begyndelsen var de
store begrænsende Klipper ej meget bebyggede, men frembyder desaarsag ogsaa
vilde Scenerier, som enkelte Steder har nogen Lighed med Waldstadtersöen. Efter
at Adda har udgydt sig i den ved Colico, bliver den bredere, og fra Domaso af
begynder de prægtige store Villaer, som forskönner dens Bredder, og giver det
hele meget Liv. Et af de smukkeste Punkter er ved Bellagio, hvor Söen deler sig
i Lago di Como og Lago di Lecco. Blandt Villaerne er de skönneste Il Nesso,
Villa Someriva, Villa Pliniana og Villa Della Sinora Pasta. Ved Nesso og Pliniana
er der Vandfald. Det varede imidlertid ret længe inden jeg fik disse skönne
Ting at se, da Dampbaaden fra Domaso först kom saa sent at vi ej kom bort för
kl. 2 1/2. Dampbaaden var kun ganske lille og gik kun langsomt. Kl. 7 ankom vi
endelig til Como. Jeg og de to Spaniere gik straks hen for at tage Pladser med
Diligencen, som endnu samme Aften gik til Mailand, men de var alle optaget, og
vi besluttede os derfor til at blive Natten over paa Stedet.</span><span style="font-family: Helvetica; font-size: 14pt; line-height: 18pt; text-indent: 30pt;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 24. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. 7 tog vi afsted,
Vejen fra Como til Mailand gaar uafladeligt gennem en Slette, og frembyeder
intet mærkeligt for Öjet. Jeg var hele Tiden i ærgeligt Humör, da jeg i Como i
l'Albergo della Angela havde tabt en lille Pennekniv, som jeg havde faaet af
Ida, og som det trods megen sögen ikke havde været muligt at finde. Henimod kl.
2 ankom vi til Mailand, og tog ind paa Hotel Reichn. Kl. 4 gik jeg til table
d’hote, som var meget stort, tilfældigvis kom jeg til at sidde ved siden af en
lille Franskmand, som plagede mig saa rædsomt med snak, at jeg mange gange
önskede ham Fanden i vold. Efter Bordet gik jeg i Galleria de Christophoris,
som er meget smukt. Butikkerne paa begge sider er meget smukke og godt oplyste.
Mange Mennesker spadserede frem og tilbage, ved enden var et smukt Kaffehus. Derfra
gik jeg ned og besaa et Menageri af vilde Dyr, som var særdeles godt tæmmede,
de fik netop Æde, bl. andre var der tre meget smukke forskellige Tigre. Kl. 7
1/2 gik jeg i Teatro Re og saa en Komedie, hvis Navn jeg ej erindrer mig.
Teatret var ganske könt og Aktörer og Aktricer var ikke ilde.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 25. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg gik hen til Hr.
Mylius og aflagde Visit, samt forhörte om der var Breve til mig, jeg fik kun et
gammelt Brev fra Baller, som var sent fra Amsterdam. Jeg besaa den pragtfulde
og superbe Domkirke og steg op i Hovedtaarnet, hvorfra man har en udemærket
smuk Udsigt. Kirken er endnu ikke helt færdig, hvad angaar de mange smaa
Taarne, men der arbejdes stadig paa den. Jeg gik derefter hjem og tilbragte
resten af Formiddagen med at skrive til Ida. Om middagen bragte en Kompagnon af
Mylius mig hendes kære Brev af 8 Oktober, hvoraf jeg desværre saa at gamle
Kjærulf var död. Om Aftenen gik jeg i det store og berömte Teater La Scala.
Straks naar man træder ind vækker dets störrelse Forundring, det har 6 etager
Loger, der findes ingen Parterreloger, og underste Etage er anbragt meget höjt.
Ligesom Indgangen er den kongelige Loge lige midt for Scenen, og i denne
brænder altid en smuk Lysekrone med tolv Lys. I Baggrunden er Speilglas, som
gör at man tror der er tre i stedet for een Lysekrone. Paa hver side af denne
Loge er der atten Loger i de tre förste Etager, Kongelogen gaar i höjde gennem
alle tre Etager. I de övrige tre Etager er der i stedet for tre Loger. Imellem
Pillerne inde ved siden er der paa hver side fire Loger, ialt er der 224 Loger.
Ziraterne er meget smagfulde og Logerne smukt dekorerede med Silkegardiner. De
gave den Aften “La Sonambula” af Bellini, hvori den uforlignelige Malibran gav
Sövngangerens Rolle. Aviserne genlyder nok snart til hendes Ros, og jeg vil
derfor indskrænke mig til at sige at hun i enhver henseende, baade hvad angaar
Sang og Spil, i den höjeste Grad fyldestgjorde mig. Jeg ved næsten ej hvilken
af Delene er mest beundringsværdig, thi den Naturlighed hvormed hun fremstiller
Sorg og Glæde henriver alle, medens hendes magelöse Stemme, især hendes for et
Fruentimmer utrolig stærke og dybe bas opvækker den störste Forundring. Hun
blev umaadeligt applauderet, og flere Scener maatte hun, paa Tilskuernes
stormende forlangende gentage. Foruden at hun blev fremkaldt ved hver Akts
slutning flere gange, blev hun efter Stykkets Slutning fremkaldt tolv gange.
Det er næsten umuligt at beskrive den Larm, som ved en saadan Lejlighed finder
sted i et Italiensk Teater. Man maa selv være tilstede for at kunde göre sig et
rigtigt Begreb derom. Jeg gjorde den Aften en interessant Sammenligning mellem
Schweizernes og Italienernes forskellige Karakter og Levemaade, man skulde ikke
tro at Forskellen mellem to Nationer, som kun adskilles af en Bjergkæde, kunde
være saa stor. I Schweiz ser man om Formiddagen næsten ingen Mennesker paa
Gaden uden netop naar de forlader Kirkerne og gaar til deres Hjem, om
Eftermiddagen finder man Mændene i et Kaffehus, drikkende og rygende.
Opværtningen bestaar af en Pige og et par halvvoksne Tjenere. Opværtningspigen
gaar rundt og siger god Dag til sine Gæster, som til Svar alle giver hende et
godt Haandslag, som genlyder i hele Værelset. Saaledes var det i Zürich, i
Basel skal Livet være endnu mere ensformigt, i Bern derimod livligere. Om
aftenen bliver de enten i Kaffehuset, eller gaar hjem. Faa gaar i Teatret. I
Mailand ser man derimod fra Morgenstunden mange statelige Folk, som hele
Formiddagen gaar paa Gaderne. Först gaar de fra een Kirke til den anden, og
kl.12 begiver alle sig udenfor “Porta Orientale” hvor Borsa (Börsen) finder
sted til kl. 4. Der ses stædelige Ekvipager, fashionables til Hest, og Folket
til fods. Den brogede Vrimmel af lystige Ansigter bringer een selv i godt
Humör. Efter Borsa spiser den elegante Verden til Middag, og henimod kl. 8
begiver man sig i Teatret, her er egentlig Italienernes sande Liv, han giver
her, paa den mest lydelige Maade sit Bifald eller Mishag tilkende. Naar Musiken
og Udförelsen behager dem, hörer man længe efter ikke andet end Bravo, Brava,
Bravi, Capo, Bis, Cuori. Ikke blot Mandfolk men ogsaa Damerne fra Logerne
klapper. Een har sin force i at applaudere med Hænderne, en anden i at banke i
Gulvet med sin Stok, en tredie slaar med al Kraft sit Sæde mod Bænken, kort
sagt der er en Larm uden lige. Den kommer paa sit höjeste naar Stykket er
forbi, og nogen bliver fremkaldt. Saaledes var det hver Gang Malibran sang,
hvilken en Interesse en slig Sangerinde har for Italienerne, kan man tænke sig
deraf at “La Scala” bliver aabnet kl. 5, omendskönt Forestillingen först
begynder kl. 8, i et NU er hele platea fyldt, hvis man ikke har lyst til at
sidde og vente i tre Timer, maa man tage enten en Loge eller “Sedia chiusa,”
hvorfor den gode Hr. Impressario ved slige Lejligheder ogsaa ved at lade sig
betale.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; tab-stops: .75in; text-indent: -1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 26. Oktober1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Da jeg gik ud saa jeg en
stor Mængde Österrigske Tropper trække ind i deres Kaserne, de var meget vel
monterede, men deres hvide Uniformer og deres gule Ansigter gefaldt mig
ingenlunde. Jeg besaa Kastellet, som ej er synderlig smukt, gik derfra over den
store Vaabenplads hen til det store smukke Amphiteater, som Napoleon lod opföre
og paa hvis ene Side, som vender ud mod Pladsen der er en stor Salon med Altan,
hvorfra han og den keiserlige Suite tog Revuerne i Öjesyn. Dette Amphiteater
bruges endnu undertiden til Fyrværkerier, samt som Cirkus for Kunstberidere.
Dernæst besaa jeg en Triumfbue af graat og hvidt Marmor, som var begyndt af
Napoleon, og som i de senere Aar er blevet viderefört, og nu snart er fuldfört.
Den er i lige linie med Portene, som gaar gennem Kastellet, og det var
Napoleons Plan, at en Gade skulde gaa i lige linie fra Triumfbuen, saa langt
Öjet kan se. Planen var at Napoleon skulde sidde överst paa Triumfbuen i en
Triumfvogn, trukket af ti Heste af bronce, hvilket er fuldfört. Denne Ide vil
Kejseren af Österrige ej tillade at udföre, men vil have at Mailænderne skulde
sætte ham i Vognen, hvilket de aldeles ikke har lyst til. Jeg gik derfra
tilbage til Byen og hvilede mig en halvtimes Tid i “Café del Teatro,” derfra
begav jeg mig gennem den smukke “Entrada della Porte Orientale” til “Porta
Orientale” og bivaanede Corsoen, som dog ej paa den Tid af Aaret er saa
larmende, da saa mange Familier endnu tilbringer den Aarstid paa deres Villaer
ved Lago di Como. Om Aftenen gik jeg i “La Scala” og hörte atter Malibran i “La
Nonna,” som hun ogsaa gav mesterligt. Det Bifald hun den foregaaende Aften
havde faaet syntes mig allerede overdrevent og i höjste Grad næragtigt, men
denne Aften var det over al Beskrivelse, og kun for at se hvorvidt de vilde
drive deres Næragtighed, blev jeg til man holdt op med at fremkalde hende. Hun
blev fremkaldt 20-21 gange, og flere Laurbærkranse og Blomster blev bragt ind
til hende paa Scenen. Siden kom hun til syne i en Loge, mens man opförte en
höjst maadelig Ballet “La Fiesta Della Rosa.” Igen begyndte man at applaudere
hende, og vedblev til Forestillingen var forbi. Sjældent ser man en Italiener
beruset af Vin, men beruset af en Sangerinde kan man dog se ham to Aftener i
træk.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 21. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Om Formiddagen besaa jeg
det Kejserlige Billedgalleri, som dog ikke hörer til hverken de störste eller
mærkværdigste, dog finder man smukke Malerier, især af nyere Mestre. Om aftenen
gik jeg i “Teatro Canobbia” som, omænd ikke saa stor som “Scala,” er meget
smukt, og indeholder 53 Loger. Der var Linedansere, som dansede ret godt med
eller uden Balancestang, samt gav en Ballet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 28. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Morgenen tilbragte jeg
med at skrive Dagbog, dernæst gik jeg en kort Tur udenfor “Porta Romana,” og da
jeg kom hjem, maatte jeg gaa paa Politikammeret for at faa mit Pas, da man ikke
vilde give det til Tjeneren, da man ikke forstod det. Man er i Mailand meget
stræng, hvad angaar Pas, og man stillede mig de absurdeste Spörgsmaal i den
Anledning. Man spurgte mig hvad jeg var, og paa mit Svar, Köbmand, spurgte man
atter, i hvilke Varer—om jeg kendte nogen Köbmand i Milano. Jeg svarede dem
derpaa at det vilde være vidtlöftigt at fortælle dem hvad jeg handlede med, men
at jeg kendte Hr. Mylius, dermed lod de sig da nöje. Jeg besaa dernæst nogle
Kirker, hvoriblandt St. Celso og St. Vittore fortjenes at bemærkes. Der er
mange smukke el fresco Malerier i dem. Efter Bordet pakkede jeg alle mine Sager
sammen, og gik i “La Scala” og hörte Operaen “Chara di Rosembero,” som var
noget temmeligt maadeligt Gods. Jeg gik för den var til ende, da jeg næste
Morgen tidlig skulde afsted.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 29. Oktober 1834</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl.4 morgen tog jeg fra
Mailand, som i det hele gefaldt mig vel, med Diligencen til Genoa over Pavia.
Efter at have passeret denne sidste By, kommer man ind i det Piemontesiske,
hvor det varer en uendelig Tid at visere Passene. Diligencerne er langt fra saa
godt indrettede, som i Tyskland. Om Aftenen kl. 7 ankom vi til Novi, hvor vi
maatte vente til kl.10, da der skiftes Vogn der. Vi körte saa hele Natten
igennem og ankom kl. 8 til Genoa. Byens Beliggenhed er overraskende ved at være
amphiteatralsk, men den kan dog ingenlunde sammenlignes med Neapel. Jeg var
træt og sövnig, og befandt mig ikke ganske vel, og gik derfor straks i Seng, og
vederkvægede mig med nogen Sövn indtil vi skulde spise. Jeg logerede i “Aquila
d’Oro,” hvor man har det taaleligt vel. Om Aftenen gik jeg i Teatret “Carlo
Felice,” som er meget stort og smukt, men dog staar langt tilbage for “La
Scala.” Man gav Operaen “Gli Esposti....” taaleligt. Jeg traf der mine to
Spaniere, Fulfonio og Ireyre, som allerede havde forladt Mailand om söndagen,
hvor jeg tog bort om onsdagen, men de var stadig her da der i al den Tid intet
Dampskib var afgaaet til Neapel paa Grund af en dum Karantæne man havde paalagt
de Skibe, som kom fra Marseille, da der var Kolera i Spanien. Det havde
forstyrret Fartplanen, og för onsdag eller torsdag d. 6 November gik der intet
Dampskib, erfarede jeg.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">For et par Dage kan Genoa
være ret underholdende med dens mange store Paladser, af hvilke man kan slutte
sig til hvilken umaadelig Pragt og Rigdom, der fordum har været i denne By, men
for længere Tid finder jeg den meget kedsommelig. Som alle gamle Byer i syden
bestaar ogsaa denne, med undtagelse af tre Gader, af smalle triste Stræder,
mange saa smalle at man i et Skridt kunde skræve fra den ene Balkon til den
modsatte, desforuden var den mig for indelukket, og de gamle Mure langs Husene
forhindrer een enhver Udsigt, naar man da ikke er höjt tilvejrs. Jeg tilbragte
störstedelen af min Tid med at spadsere, og om Aftenen gik jeg i Teatret. En
Dag spiste jeg til Middag hos en Hr. Passavant, og en anden hos Steinhofsers
uden for Byen, en af de Ting som mest tildrog sig min Opmærksomhed var de udemærket
smukke Guld og Sölvarbejder. Fra Broen og Kirken... har man en skön Udsigt.
Allerede d. 1 November forlod min Reisecompagnon fra Mailand, Baron Rosenfeld
de Heyer, Genoa med det lille Dampskib Colombo, som bestandigt gaar mellem
Genoa og Livorno, da han vilde besöge Pisa. Da jeg havde været der, foretrak
jeg at blive i Genoa. Endelig kom jeg da, til min store Glæde, derfra d. 5
November, idet jeg var inderlig ked af mit Ophold her, jeg tog med det
Genoesiske Dampskib “Il Comercio di Genova,” som var den usleste og mest
smudsige Kasse man kunde tænke sig. Dog maa jeg, inden jeg forlader Genoa
omtale en af de Mærkværdigheder, som Tilfældet vilde at jeg skulde se der,
nemlig Don Miguel, som opholdt sig der med et lille Fölge. Han löb omkring paa
Gaderne i Civil med et par andre, og sin lille Jokey, alle var de elendigt
klædt. Don Miguel selv var en ret smuk Karl, men havde dog noget uhyre simpelt
over sig, og jeg kan ikke sammenligne ham med noget bedre end en smuk
Hestepranger. Hans Klædedragt og hele Væsen bar det tydelige Præg af en
forulykket debaucheret Avanturier. Hans Hovedbeskæftigelse var, sagde man,
omgang med offentlige Fruentimmer. Det var netop paa denne Tid at man i de
Franske Aviser paastod at han var i Spanien hos Don Carlos, for derfra at vilde
trænge ind i Portugal. Han selv og hele hans Suite var saa ussel og reduceret
at Tanken om at han skulde vilde invadere Portugal, eller rettere sagt, at man
kunde falde paa sligt, forekom mig höjest latterlig.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Dampskibet “Commercio di
Genova” er det samme som forhen gik under Navnet “Carlo Alberto” da der blev
lagt embargo paa det i Marseille, da hele Hertuginden af Burgs Slæng var der
ombord, og man troede at hun ogsaa selv var der. Senere sejlede det under
Navnet "Andrea Doria," hvilket Navn det ogsaa har været nödt til at
ændre. Man finder alle mulige Navne paa Carlister ombord. Blandt Bögerne ombord
var i flere Bind Hertuginden af Berry’s Forsvar i Processen mod hende.
Mademoiselle Lebeschu’s Portrait, etc. etc. Man siger at Skibet endnu er i
Carlisternes Hænder, det er da ogsaa værdigt. Jeg havde den Lykke, at træffe en
god Portion af dem, hvoriblandt Marechal Bourmont med Kone og tvende Sönner, og
tvende Döttre… For en kort Tur var det ret interessant, men glad var jeg at jeg
ej havde taget Billet med dette Skib længere end til Livorno, da hverken det,
eller Selskabet ombord, var efter min Smag. Mine tvende Spaniere, som var af
samme Surdeig, var ogsaa med ombord. Vi havde særdeles godt Vejr, og ankom til
Livorno om Morgenen d. 6te November, hvor jeg i “Aquila Nera” traf min Baron,
som var ved at gaa til af lutter Kedsommelighed. Jeg gik ud og gjorde mine
Visitter hos Herrerne Ulrich, Senn, Dalgas og Stub. Hos den förstnævnte havde
jeg haabet at finde et Brev fra min Skat, men fik en lang Næse, da hun i stedet
for havde skrevet til Neapel, som jeg senere erfarede. Aftenen tilbragte jeg
hos Stub’s, som var særdeles artige mod mig, og derfra gik jeg lige ombord i
“Francisco Primo,” som samme Morgen var ankommet fra Genoa, og hvormed V.
Gongenbach fra Messina, med sin Svigerinde Mlle. Emilie Aders kom, tilligemed
to unge Frankfurtere, Bansa og André, som jeg havde læret at kende i Genoa, og
som skulde paa Kontor hos M. Menriecaffre, deres Slægtning i Neapel. Foruden
disse traf jeg ombord Hr. Zampom fra Bologna, som jeg kendte fra Messina,
hvorhen han atter begav sig. Baronen tog med samme Skib.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d . 31 Marts 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Efter om Formiddagen at
have haft meget travlt med Preparationerne til min Reise tog jeg om
Eftermiddagen kl. 4 1/2 med en Barque fra Messina til Reggio, hvor jeg först
ankom kl. 6 3/4, da vi havde Modvind. Jeg kunde ikke undlade flere gange at se
tilbage til det sted som jeg nu rimeligvis forlod for bestandigt, og hvor jeg
havde levet saa lœnge, Vejret var temmelig godt, og Italiens Kyst tog sig fortryllende
ud. For sidste gang beskuede jeg det snebedœkkede, knejsende Monte Gibello.
Hvis jeg ikke havde haft saa meget kœrt at reise imöde, og Livet i Messina i
det hele taget havde behaget mig mere, vilde jeg ikke uden en slags Vemod have
kundet skilles fra dette skönne Land, men Tanken herom maatte naturligvis
forhindre enhver Fölelse af den Natur. Da vi ankom til Reggio, var
Sundhedshuset naturligvis lukket, men med gode Ord, og nogle tari til Politiet
og Gendarmeriet fik vi dog lov til at gaa i land. Jeg begav mig straks hen til
det Locanda hvor Vittorinerne fra Neapel holde, og fandt der, som man havde
skrevet mig til Messina, at tre Vogne den fölgende Dag skulde vende tilbage til
Neapel. Som sœdvanligt fandt jeg deres Fordringer overspœndte, hvilket tildels
laa i at en engelsk Dame med sin Datter og dennes Sön, havde taget den ene
Vogn, og indvilliget i at betale 80 Daler, af mig forlangte man for den anden
60 Daler for at bringe mig over Prastorin til Salerno, og man vilde have 13
Dage dertil, da de vilde köre sammen, og den Engelske Dame vilde være saa længe
undervejs. Dette konvenerede mig naturligvis ej, og jeg blev til sidst saa
ærgerlig over deres vrövl, at jeg bad dem gaa Fanden i vold. Jeg var fast
besluttet paa at tage til Borgnare den næste Dag, og der afvente Postens
Ankomst, for at tage med den. I midlertid kom Vittorinerne tilbage, og de blev
mere tractable da de mærkede at de </span><span style="font-family: Helvetica; font-size: 14pt; line-height: 18pt; text-indent: 1pt;">ikke havde nogen Lord
Inglese for dem, men een, som havde været 2-3 Aar paa Sicilien. Endelig blev
jeg da enig med dem om at bringe mig paa ti Dage fra Reggio over Pastorna til
Salerno, for 15 Daler samt Drikkepenge, hvilket omtrent var det samme som det
vilde have kostet mig med Posten, med den havde jeg ganske vist vundet fire
Dage i Tid, men havde da ikke faaet det halvt saa godt paa Reisen, da man med
den körer baade Nat og Dag, og altsaa intet ser halvdelen af Tiden, og i den
anden Halvdel kun ser Landskabet i en slöv og halvtsovende Tilstand.
Værtshuset, hvor jeg logerede, var i enhver henseende meget indbydende, jeg
behöver blot at sige at Lopperne bogstaveligt sprang omkring paa det Bord
hvorved jeg sad, det stod ganske vist ved min Seng, der var fire Senge i
Værelset.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 1 April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. 7 forlod vi Reggio,
sammen med mig var der en Neapolitaner, da jeg havde tilladt Vittorinen at
sætte en galant’uomo saafremt jeg anerkendte ham for en saadan. Det var en
ganske net Mand, og ualmindeligt godt instrueret i Historie og Geografi, som er
de Videnskaber, som maaske mest af alle er forsömt i Italien. Han maa vœre af Adelen,
da han fortalte mig at hans Onkel Ruffo havde været Gesandt i Kiöbenhavn, og
gennem ham viste han en del om Danmark. Vejret var taalelig godt, og vi kunde i
lange tider se Ætna. Da vi kom til Scilla begyndte det at regne lidt, men det
varede ikke lœnge. Kl.ll 1/4 ankom vi til Bagnara, hvor vi tog ind i det nye
“Albergo della Sirena,” som for Bagnara var et meget godt Værtshus. Vejen fra
Reggio til Scilla var endnu ej færdig, og kun med megen Möje kommer man frem
forskellige Steder med Vogn. Fra Scilla til Bagnars var den derimod færdig paa
nœr en Bro, over en stor funare, dens Fundament var dog lagt. Kl. henimod 2
drog vi atter af, fra Bagnara gaar det bestandigt til vejrs lige til Palma. Paa
et meget langt Stykke er Vejen udhugget i Klipperne, hvilket maa have vœret et
stort Arbejde. I Bagnara saa man först Fruentimmerne bœre de lange hvide
Hovedtöjer, som hœnger helt ned ad Ryggen. Kvinderne og Æslerne var uden Tvivl
de, som arbejdede mest, i det mindste ser man utallige af dem paa Vejen, som
slœber Tönnebaand og svœrt Tömmer ned fra Bjergene. Det var utroligt at se,
hvilke Byrder disse Fruentimmer kunde bære paa deres Hoveder. Töndebaandene
laves af unge Kastanie skud, hvormed Bjergene er helt dœkkede, disse Trœer
afhugges helt fra det 5te Aar, og der laves Töndebaand af Grenene, eller de
beskæres först efter det tiende Aar, og da benyttes de som svœrt Gavntömmer.
Naar man endelig har naaet Toppen af disse Bjerge, som kaldes “La catena del
monte aspero,” kommer man til den saakaldte “La piana della corona,” som er en
meget stor og frugtbar Slette hvor man finder Kornblomster, som hjemme hos os.
Vejret var her temmeligt ubehageligt, da vi nœsten bestandigt körte gennem
Skyerne, som laa paa Bjergene. Imod Slutningen af “La piana della corona”
begynder de store Olivenplantager, som senere er veritable Skove. Træerne er
ualmindelig store og kraftfulde, saa man, uagtet Oliventræet har noget trist
over sig, dog ikke kan andet end glæde sig derover. Först her faar man et
Begreb om hvorledes den uhyre Mængde Olie produceres i Calabrien, det er et
andet Syn end Oliventræerne paa Sicilien. Disse Skove körer man stadig igennem
lige til Palmi, der ankom vi kl. 6. I det egentlige Locanda saa der endda ikke
saa slemt ud, men de to Værelser der var optagne, og jeg maatte derfor söge Ly
i et andet Hotel, som saa frygteligt snavset ud. Det eneste rene var Lagenerne
paa Sengen, og det var jo en vigtig Ting. Til Aftensmad fik jeg nogle Æg, og
hertil noget Salt, som var saa sort at man kunde blive baade angst og bange derfor.
Den stakkels Kærling gjorde det imidlertid saa godt hun kunde, og gjorde
Undskyldninger nok, blandt andet sagde hun til mig: Vahsia scusa, se non suico
servirvi come meritate, ma sogno una povee dona e sola sagne, perche a mio
marito non via chiu, iddo sapeva bene parlare Inglese e Francese perche era
envio di professione e girana colle armate capite. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 2den April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg blev ikke overrasket
paa nogen behagelig maade, da jeg vaagnede, for det ösede Vande ned, men inden
vi kom afsted, blev det imidlertid opholdsvejr, og lidt efter lidt klarede det
op saa Vejret op ad Dagen blev meget smukt. Det förste stykke gaar Vejen fra
Palmi gennem en stor Olivenskov, og senere gennem Frugtplantager, prydede af
skönne Blomster, Fersken, Abricoser, Kirsebær, Æbler, Pærer og Oranger. Efter
et par timers körsel naar man det inderste af Bugten ved Gioja hvor man paa
venstre haand har Byen Gioja, saa passerer man il ponte di Gioja, og ser saa
stadigt afvekslende Kornmarker og Olivenplantager, mange steder er der saa store
Strækninger med Sæd, at man kunde tro sig hensat til vort lille Danmark, hvis
der ikke tillige var Palmetræer og andre Planter, som kun trives i de sydligere
Klimaer. Jordbunden er næsten overalt meget frugtbar, og Naturen i höjeste grad
yppig. Endelig kom vi til den saakaldte “Vaseo di rosarno” en for störste delen
af smaa Egetræer bestaaende Skov, som forhen var farlig at passere paa grund af
Briganter, hvorfor man plejede at tage Eskorte fra Palmi, nu er Passagen
fuldkommen sikker, da man paa begge Sider af Vejen ret langt ind fuldkomment
har borthugget Skoven, saa der ingen Smuthuller er mere. Ved enden af denne
Skov ligger den lille By Rosarno paa et Bjerg, ret tæt ved Vejens höjre Side.
Efter endnu et par timers körsel kommer man til Moleto, en ussel lille By, hvor
vi bedede fra kl. ca. 1. Min Middag bestod i Spegepölse og en Höne, som i
mindre end en og en halv time blev slagtet, stegt og spist, at den var svært
seig behöver jeg nœppe at sige, men en sulten Mave er ej meget Kræsen. Fra
Palmi til Moleto er tyve Miglier, fra Moleto til Monteleone syv. Vi ankom
dertil kl. 4 1/2. Efter at have faaet mig barberet, og taget rent Linned paa,
gik jeg ud for at bese den store By, som tæller 8,000 Indvaanere. Jeg gik op
til Ruinerne af il Castello del Duca di Monteleone, som ligger paa Bjergets
höjeste Top, Byen ligger forneden. Man har fra Ruinen en sjælden smuk Udsigt
over hele det omliggende skönne Land, samt udover Havet, over de Calabriske
Bjerge öjner man Sicilien. Med godt klart Vejr skal man tydeligt kunde se Etna
og nogle af Öerne, hvoriblandt Stromboli, men Horizonten var saa bedækket med
Skyer, at jeg ingen af Delene kunde se. Jeg spadserede derfor endnu lidt om i
Byen, og gik derefter til mit Værtshus, “La Locanda di Adonus,” hvor man for
Calabrien logerer meget godt. Efter at have sörget lidt for Livets Ophold tog
jeg fat paa min Dagbog og gik til ro henimod kl. 9 1/2 efter at have tilbragt
en meget behagelig Dag. Min Neapolitaner blev i Palmi. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 3 April 1835</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg vaagnede i et meget
godt Humör, da jeg straks saa, at Vejret var sœrdeles smukt, hvilket jo især
for en Reise i Calabrien, er saa vigtigt. Min förste Tanke var at man vist den
Dag talte meget om mig i Kiöbenhavn, og sikkert udtömte sig i Betragtninger
over hvor jeg vel maatte være den Dag, om man vil, var det maaske en meget
indbilsk Tanke, men jeg ved jo hvormeget min kære Ida og hendes kære Forældre
og Söskende holder af mig, og kunde derfor ogsaa med vished antage at man vist
var forsamlet paa min Födselsdag, og det var sikkert at een talte inderligt om
mig. Denne Tanke bidrog ogsaa til at sætte mig i godt Humör. Kl. 6 1/2 forlod
vi Monteleone. Vejen gaar ned ad Bakke til Pezza, som man passerer lidt borte
paa venstre Haand. Vejen gaar i nogen Afstand fra Söen, paa Kanten af Bjergene,
saa man hele Tiden har Udsigt til Bugten ved St. Eufemia, Bjergene er næsten
overalt bevoksede med Smaakrat, og meget smukke, andre Steder er de begroet med
Oliventrœer, Vinstokke o.s.v. og Korn. Fiume di pizza passerer man over en
temmelig lang Bro, paa hvis Rækværk staar skrevet: Viva il Re, sempre demente
nel vantaggio di suoi suditti. Saaledes bliver i hele det Neapolitanske Folket
paa billigste Maade mindet om Kongens Fortræffelighed. Henimod kl. ll, ankom vi
til Fondaco del beve aqua, hvor vi opholdt os et par Timer. Jeg spadserede en
lille Tur hen til en Vindmölle, Beliggenheden af dette Sted er iövrigt smuk,
det ligger i en Dal, hvor igennem Floden Torrino löber. Lidt i Baggrunden
ligger til venstre, paa Bjergene, den lille By Curinga, og lige overfor paa et
andet Bjerg, en del Ruiner. Overalt paa Bjergene ligger Olivenplantager, videre
gaar Vejen paa en lang Strækning op og ned, og Egnen varierer ikke ret meget.
Efter passagen af den store Slette ved Bugten St. Eufemia bliver Egnen vildere
og Bjergene mere nögne. Efter tre Timers körsel gaar Vejen stærkt i vejret, og
efterhaanden som man kommer höjere til vejrs bliver Udsigten större, indtil man
endelig passerer en lille Landsby. Allerede forinden har man opdaget det andet
Stykke Hav, eller rettere sagt Bugten ved Squilace, og nu faar man Udsigten i
hele dens Udstrækning, en Udsigt, som i sin Slags er enestaaende. Man ser paa
en gang Adriaterhavet og Middel havet, eller rettere sagt Bugterne ved Squilace
og St. Eufemia, i hver af dem har en Flod sit Udlöb, som man ser löbe gennem
den mellem disse to Bugter beliggende lange Dal, fra hvilken de höje Bjerge paa
begge Sider, i deres forskelligt farvede Klædninger hæve sig i luften,
Horizonten er sjælden klar og begge Have speilblanke, kun hist og her med smaa
Bölger, krusede af en svag Brise. Middelhavet speilede sig i den nedgaaende
Sols Straaler, som oplyste en Seiler i Nærheden af Kysten. Paa Himlen var en
sort Sky, som bredte sig mere og mere over de höjeste Bjergtoppe, og snart
indhyllede dem. Kort sagt, det var et Syn jeg bestandig vil have i levende
Erindring, og maaske aldrig mere vil det blive mig forundt at se noget
skönnere. I en af Vejkrummningerne tabte jeg Middelhavet af syne, og blev
afbrudt i mine Betragtninger af en yderst prosaisk, komisk scene.
Englænderindens Sön laa nemlig paa Maven og drak af en lille Bæk, som löb langs
med Vejen, og ved samme Bœk, et lille stykke ovenfor, stod en lille Dreng, som
Vittorinen havde med, og forrettede sin Nödtörft. Det var to saa store
Kontraster, at jeg uvilkaarlig brast i Latter. Omtrent kl. 7 kom vi endelig op
til Tiriolo. Byen var helt indhyllet i en Sky, og det var temmelig koldt. Med
Levemaaden i Calabrien er det kun maadeligt bevendt. I Fondaca di beve aqua
havde jeg spist Æggekage og Skinke, hvilken rigtignok saa noget uappetitlig ud,
men i mangel of noget bedre gled den ned. I Tiriolo maatte jeg atter tage min
tilflugt til Æggekage og Medisterpölser, men disse var endnu værre end Skinken,
de var nemlig gamle og for at holde sig var de saa krydrede og salte, at det
næppe var muligt at spise dem. En Hr. Joon, som kom og besögte mig, hjalp mig
med at faa dem ned, havde jeg været alene var der nok blevet en del tilovers. I
Distriktet Tiriolo havde Fruentimmerne meget smukke Kostymer, det vil sige, at
de maa være smukke i ren Tilstand, men det fik jeg aldrig at se. De bœrer et
hvidt Underskört, som gaar halvt ned over Knæene, derover et rödt Skört, som
foroven er aabent, og som gaar omtrent til Knæene, derover et blaat, som
ligeledes er aabent foroven, men længere end de andre, og som er bundet sammen
bagpaa, saa det ligner et Sköde af en Tröje, derncest bær de en sort eller blaa
Tröje, som foroven er snœret sammen, og under Snœringerne er en röd Smæk. Deres
Hovedtöj er det sædvanlige lange hvide Neapolitaner Törklæde viklet om Hovedet
og hœngende ned ad Ryggen. Efter at have fortæret mit tarvelige Maaltid og
skrevet lidt i Dagbogen gik jeg, da jeg var meget sövnig, i seng kl.8 1/2.
Sengen var upaaklagelig, og jeg sov meget godt til kl. 5 1/2 næste Morgen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 4 April 1835</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Fra Monteleone til
Tiriolo er 22 Miglier. Paa sædvanlig Tid forlod vi Titiolo om Morgenen, en
temmelig stœrk Nordvestvind gjorde det i denne Höjde næsten empfindligt koldt.
Paa flere Bjerge længere nede ligger lavere Skyer, men Himmelen er forövrigt
meget klar, og man saa ganske tydeligt de længere borte beliggende sneklœdte
Bjerge i Calabrien. Endnu en Time gaar Vejen opefter, og man kan stadig se
begge Have, men over Middelhavet hvilede en meget stor Sky, saa Havet langtfra
saas saa tydelig, som den foregaaende Aften. Hvis denne Sky ikke havde været,
skulde jeg næsten tro, at man maatte have kundet se Sicilien. Efter endnu 3-4
Migliers körsel gaar Vejen afvekslende op eller ned men bestandig paa
Skraaningerne af Bjergene, som næsten overalt er bevoksede med större eller
mindre Valnödde- og Kastanietræer, som enkelte Steder danner formelige Skove.
Naar disse Træer var udsprungne, men det var der forelöbig ikke tale om, maa
Prospekterne have været endnu skönnere. Paa de höjeste Toppe af Bjergene, ikke
meget höjere end Vejen, laa Sneen funklende i Solen. Omtrent kl. 12 kom vi til
den lille Landsby Sovarino, hvor vi opholdt os et par Timer. Jeg indtog mit
Middagsmaaltid her, det bestod som sædvanligt af Æggekage, men desforuden
spiste jeg noget stegt Klipfisk, som ikke smagte saa ilde. Kl. 2 drog vi
afsted, og ankom til vort Nattekvarter allerede kl. 3 1/2. Det var i “La
taverna di Coragio,” hvor vi med nöd og næppe fandt Senge. Medens jeg skriver
dette, hörer jeg min Englænderinde gaa i Seng, kun en tynd Bræddevæg adskiller
os, og den er endda kun 1 1/2 Alen höj, altsaa foroven ganske aaben. Paa den
anden Side hörer vi stor Konversation af Locandierens Familie, Vittorinerne, og
adskillige Gendarmer. Alt er særdeles landligt, saaledes kom fra Slaget udenfor
et venligt Svin ind og besögte mig, og sagde velkommen med en munter Grynten.
Beliggenheden af dette Hul er forövrigt meget smuk, det ligger i en lille Dal,
som gennemströmmes af en rislende Bæk, som snoer sig i mange Krumninger.
Bjergene rundt om er bevoksede med store Kastanietræer. Ved Floden ligger flere
Möller, og fra Bjergene löber flere smaa Kildevæld ned i Floden, hvoraf særlig
et, navnlig efter regn, er meget smukt, og danner en lille Kaskade. Ved
Solnedgang gik jeg mig en lille Tur, da alt tager sig særlig godt ud. Fra Enden
af Dalen ser man i Baggrunden, temmelig fjernt en stor Bjergkæde, der tjener
som Bagtæppe for Dekorationerne. Det er dog unyttigt at pröve paa at beskrive
saadanne Landskaber, thi de maa ses, og maa ses i Italiensk Belysning, som en
Pensel næppe kan male, og Pen endnu mindre beskrive. Dette Steds Beliggenhed
har nogen lighed med Mingetens, kun er Bjergene steilere, Trærne större, Dalen
snævrere og Floden, som vrider sig i hurtigt paa hinanden fölgende Krumninger.
Hvad min Aftensmad bestod af, behöver næppe at anföres, Æggekage og Spegepölse.
Værtinden har bedt mig ikke blive forskrækket, hvis i nat en eller anden skulde
komme ind til mig, thi i samme Hul, som jeg ligger i, er der endnu en Seng,
beregnet for Post föreren fra Neapel, som skal sove her et par Timer. Da jeg nu
endelig har fört min Dagbog a’jour, oven i köbet uden at være faldet i sövn
derover, og jeg allerede hörer Englænderinden ved siden af snorke, vil jeg
fölge exempel, og, skönt klokken kun er 8 1/2 lægge mig, saa meget mere, som
jeg kan mærke, at Morfeus allerede har Magt over mig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 7.0pt; margin-right: 50.0pt; margin-top: 0in;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: .5in; text-indent: .75in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 5
April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 50.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg havde tilbragt Natten
taaleligt, med undtagelse af at jeg af og til vaagnede som fölge af at
Lagernerne var ret grove, saa de kradsede mig, hver gang jeg vendte mig, og at
Englænderinden engang gav sig ynkeligt i Sövne. Jeg stod op til sædvanlig Tid,
Vejret var smukt og stille, og Himmelen aldeles klar, men det var temmeligt
koldt, og Rimfrosten laa endnu mange Steder, da vi forlod Coragi. Vejen gaar
nogle Miglier op langs med den Dal jeg beskrev i gaar. Efter at være kört ca. 2
Miglier aabnede der sig atter ganske uventet en ny Udsigt. Imellem tvende
Bjerge kom Middelhavet atter tilsyne, og Stromboli laa ganske tydeligt for mig.
Det var et höjst overraskende Syn, ganske fortryllende. Jeg var sikkert heldig
at have saa godt Vejr, ellers vilde jeg næppe have faaet denne Udsigt at se.
Eftersom vi kom höjere op, saa vi efterhaanden, foruden Stromboli ogsaa Vulcano
og Lipari. Jeg stod nu af Vognen og gik lidt i forvejen og besteg i al hast et
tætved liggende Bjerg, hvorfra jeg endog kunde se Sicilien, jeg ved ikke
hvilken Udsigt jeg vil give Fortrinet, denne eller den fra Tiriolo, man er saa
tilböjelig til at give det sidste Indtryk Fortrinet, da dette er friskere, men
saa meget er vist, at begge var helt fortryllende. Vejen gaar videre ned at
Bakke ca. 8 Miglier stadig gennem Kastanieskove, derpaa atter 3 Miglier opad
Bakke, hvorefter man kommer gennem Byen Pagliano til Landsbyen Ruti, hvor ve
bedede. Middagsmaden var som sædvanlig Æggekage, men med Variationen Macaroni.
Kl. 2 drog vi afsted og ankom lidt over 5 til Cosanga. Distancen var ti
Miglier, Vejen gik op og ned, dog særligt nedad. Det var besynderligt at se, at
hvor vi körte blæste det en Storm, medens 6-800 Fod höjere,tætved os, laa Sneen
paa Bjergene. Cosanga ser ikke saa tosset ud, Husene er temmelig höje, de har
et nyt Udseende, jeg havde af denne Grund og ogsaa fordi jeg fra flere sider
havde hört derom, ventet at finde et godt Albergo. Jeg blev derfor meget
skuffet, da Værtinden anviste mig et Værelse, som snarere kunde kaldes et
Hundehul, jeg blev godt gal i Hovedet derover, og gav mig til at skændes
dygtigt med hende, hvortil hun blot svarede: Slete un poco di mal conoscete.
Endelig opnaaede jeg at faa et andet Hul, hvor hverken Sol eller Maane kunde
trænge ind, da der intet Vindue var, og ej heller kunde anbringes noget. Jeg
maatte tage til takke, da der intet andet fandtes. Först var jeg dog henne i et
andet Værtshus, men der var ingen Plads. Efter at have barberet mig, satte jeg
mig til at skrive et Brev til “my love” for at hun kunde höre hvorledes det gik
mig i dette halvvilde Land. Til en Forandring fik jeg Gedeköd at spise, men det
var saa usselt at Æggekagen i Coragio, i Svinenes Selskab, havde smagt mig
bedre. Saa införte jeg Dagens Begivenheder i min Dagbog, og gik, meget
utilfreds med Cosanga, i Seng. Til Dagens Begivenheder hörte ogsaa at flere af
Hestene fik ondt i Maven. Kusken gav Foderet de havde faaet om Natten Skylden.
Især en af Hestene blev saa daarlig at den maatte spændes fra og trækkes bag
efter os, af en Dreng. Da vi atter var sammen, spurgte Kusken naturligvis til
sin Hest, med disse komiske Ord: Quante carate ha fatto?, Hvortil Drengen
svarede: tre. Han tröstede sig da, saa godt han kunde, med disse Ord: Ma di due
vive e viene a Napoli a uore. Ved siden af mig laa i et lignende Hundehul en
Gendarm, som förte en meget livlig Konversation med de andre Gendarmer om en
Fransk Pige, som han havde set, og som det lod til at han var meget forliebt i,
men jeg var saa ærgerlig over mit daarlige Logi, at jeg var saa grusom at
afbryde ham i hine meget romantiske Betragtninger, ved at skælde ham dygtigt ud
og bede ham holde sin Mund da der var andre i Huset, som önskede at sove. Dette
havde en forönsket Virkning, og jeg sov da ind. <o:p></o:p></span></div>
<div align="center" class="MsoNormal" style="margin-right: 64.0pt; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d . 6
April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 55.0pt; margin-right: 64.0pt; margin-top: 0in; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Locanda Leandri Colamka<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 55.0pt; margin-right: 51.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 25.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Det förste Menneske jeg
saa var Gendarmen, som jeg havde skældt ud, og som meget höfligt sagde til mig:
Buon giorno a lei. Det er dog egentlig en meget godmodig Race Mennesker, de
Italienere. Til min Forundring fik jeg i Cosenga, för jeg tog bort, en meget
god Kop Kaffe med Mælk til, samt et Stykke Kage. Kl. henimod 7 tog vi afsted.
Vejen gaar et langt stykke gennem la piana di Counga, som var en temmelig stor
Slette, omgivet af höje Bjerge, hvoraf flere endnu var bedækkede med Sne. Kl.
henimod 11 ankom vi til Taverna nueva, hvor vi bedede tvende Timer. For Heste
er der Plads og Æde, men for Mennesker næsten ingen af delene. Min Oxetunge,
som Baller havde medgivet mig fra Messina (skulde jeg selv have tænkt derpaa
havde jeg visseligen ingen faaet med) var opspist, og sulten var jeg. Jeg gik
derfor ind i den saakaldte Krostue og fik mig der et Stykke Bröd og et Stykke
caso di cavalli, d.v.s. Calabreser 0st, og stillede dermed min Hunger. Vejen
gaar videre over en del smaa Bjerge, for störstedelen nögne, men dog næsten
overalt dyrkede, naar man nærmer sig Spezzano. Der indtraf vi kl. 5. Denne By,
som var en Græsk Koloni, ligger paa et Bjerg fra hvis Fod en stor Slette
strækker sig ned mod Havet, som kan ses derfra. Fruentimmerne har her et
kuriöst og ret smukt Kostyme. De bærer et langt, meget langt, kruset Skört,
sædvanlig med en blaa eller grön Kant forneden, en lille kort sort eller blaa
Tröje, som staar aaben fortil, og desuden en hvid lærreds Krave. Hovedtöj bærer
de ikke, derimod er Haaret bundet sammen i Nakken, med et hvidt Baand i en Tut.
Mændene er som overalt i Calabrien ifört sorte Tröjer, sorte Knæbenklæder,
sorte Strömper eller en slags Gamascher, og sorte Klædeshatte, lignende
Andalusierne i Spanien’s spidse Flöjelshatte, men de er ikke saa smukke som
disse. Ovenover disse Klæder bærer de endnu en sort Mantel, hvoraf de, som
Spanierne, slaar den ene Flig over Skulderen. Naturen fremböd denne Dag aldeles
intet mærkvœrdigt. Vejret var ej hellere videre gunstigt da Himlen var helt
dækketaf Skyer. Det förste jeg tænkte paa i Spezzano var at faa noget at spise
hvad man let kan tænke sig. Jeg tog som sædvanlig min Tilflugt til Æggekagen,
men fik yderligere en stegt Due. Det er et Fandens Sprog, som Folkene her taler
indbyrdes, det er umuligt at forstaa et Ord. Jeg har et meget godt Værelse, med
en taalelig god Seng, om faa Minutter agter jeg at göre dens nærmere
Bekendskab. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 1.0in;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 7
April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: 51.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Paa sædvanlig tid forlod
vi Spezzano, Vejret var ikke godt, Himlen overtrukket og en stærk blæst gjorde
det endnu ubehageliere. Vejen gaar fra Spezzano et stykke nedad, og gennemlöber
derefter en temmelig langstrakt Slette, hvorpaa man atter begynder at stige
noget tilvejrs og kommer til den ret store By Marcino, hvor vi opholdt os to
Timer. Jeg gjorde her Bekendtskab med Passagererne i den anden Vogn, som bestod
af et par Folk fra Cosenga, hvad de var, ved jeg ikke, og saa Major Franchinin
i Neapolitansk Tjeneste, han var indfödt Elbaneser og en meget net Mand. Vi
spiste alle sammen, og begav os derefter paa vej. Blæsten var tiltaget endnu
mere, og af og til regnede det lidt. Det gaar stejlt opad et stykke vej, i over
to Timer, og Appeninernes Tinder var næsten overalt bedækkedemed Sne, for störstedelen
var de nögne og vilde, dog er flere af dem temmelig höjt oppe bevoksede med
Kratskov, som saa vidt jeg kunde se, var Bög. Man kommer nu til en ret stor
Slette midt imellem disse Stenmasser, hvilken kaldes il Campo danue, og som for
störstedelen er opdyrket, saa gaar det endnu noget tilvejrs, men saa atter en
del nedad, der saa jeg smaa Bögetræer, saa kommer man ind i den saakaldte valle
di San Martino, hvor Vejen gaar over dels nögne, dels med smaa Skove bevoksede
Bjerge, som imidlertid intet særligt interessant frembyder for Öjet. Egnen er
overalt vild. Endelig kom vi til Rotunda, en grim og snavset By, hvor vi opslog
vort Nattekvarter. Værtshuset var i et gammelt prinseligt Palæ, som var fyldt
med gamle Malerier, men hvoraf man ikke kunde se ret meget for lutter
Antikvitet. Værtshuset var forövrigt ikke daarligt, vi fik et meget godt
Aftensmaaltid, som bestod af en Hönseködsuppe, ganske vist lidt tynd, Hönen og
Duesteg og meget gode Æbler. Jeg lod en Bracchiera med Ild bringe ind, og
varmede mig lidt ved den, Sengen var meget god, og de gamle Ridderstykker
forstyrrede mig ikke i min Sövn. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 79.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 52.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 8
April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 51.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Paa sædvanlig Tid forlod
vi Rotunda om Morgenen. I stedet for at forbedre sig, var Vejret blevet saa
slet, at det var en for den Aarstid sjælden og höjst ubehagelig Dag. Det var
frygteligt koldt, og hele Formiddagen smaaregnede det og sneede imellem, og
Kulden var saa bidende at jeg uanset alt mit Reisetöj frös i Vognen, og at staa
af og röre sig var ikke at tænke, thi Stormen var saa stærk at man næppe kunde
staa paa Benene, der laa Sne overalt paa Bjergene. Henimod kl.12 ankom vi til
Fondaco di Lauria, som ligger meget höjt. Vejen dertil gaar gennem en vild
Bjergegn, og stiger mere end den gaar nedad. I Lauria fik vi noget at spise,
d.v.s. en minestra verde og Macaroni, Vinen var særdeles god. Det hjalp os alle
lidt paa fode, og efter et par Timer fortsatte vi Reisen. Vejen gaar nu nedad
og er ledet hen over en Terasse paa Skraaningerne af de höje Klipper, dels
nögne, dels bevoksede med Skov, ved hvis Fod Lauria ligger i en smuk Dal. Vi
ankom ret hurtigt til Lago Negro, dels fordi Vejen gaar nedad Bakke, dels fordi
alle Kuskene havde ladet Vinen smage dem for godt i Lauria, saa de alle havde
en lille Rus. I nærheden af Lago Negro gaar Vejen atter et godt stykke opefter.
Denne By ligger i en Dal mellem meget höje Bjerge, all med hvide Toppe. Det var
meget koldt, og jeg kan just ikke sige at jeg befandt mig særlig vel. Vi fik os
en Bracchiera med Glöder, der at varme os lidt, men derved fik jeg lidt
Hovedpine. Mine Ledsagere fra Cosenga sörgede for et ret godt Aftensmaaltid, og
efter at have sat det til live, gik jeg i seng, den var taalelig god. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 1.0in;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: .5in; margin-top: 0in; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 9 April 1835</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 50.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. 6 1/2 forlod vi Lago
Negro, Vejret havde bedret sig, men Blæsten var endnu temmelig stærk og fölelig
kold. Vejen gaar som de foregaaende Dage, stadig paa Skraaningerne af Bjergene,
men disse er nu meget könnere og for störstedelen bevoksede med vilde
Oliventræer, som tage sig meget godt ud. Solens skin paa Bagsiden af Bladene,
som Blæsten bevæger, gav dem en Glans som af Sölv, senere blev Bjergene atter
nögne, og man körer gennem en temmelig stor Slette. Efter at have passeret
nedad ad en temmelig stejl Bakke kom vi kl. 1 til La Sala, hvor der er
“rinfresco.” Kl. 3 tog vi derfra og ankom kl. 6 til Pertosa. Vejen gaar
bestandig nedad dertil, særlig i nærheden af Pertosa, hvor den over
Bjergklöfter föres paa lange Stenbroer, saa kommer man ind i en smuk Dal, som
gennemskæres af en lille Flod, ved hvilken Værtshuset i Pertosa ligger. Der var
forfærdelig mange Mennesker, thi foruden os, der var blevet 4 Vogne i fölge,
ankom endnu tre Vogne fra Neapel aldeles fyldte med Passagerer. Vi var
heldigvis kommet först, hvorledes de andre fik Plads, maa Herren vide. Der var
et Spektakkel i Huset uden maade ovenpaa af Passagererne, og nedenunder af
Kuskene og deres Drenge. Jeg havde hele Dagen befundet mig mindre vel, da jeg
var blevet stærkt forkölet. Om Eftermiddagen var Vejret meget smukt, men
Aftenen var kold. Vi havde kört 32 Miglier. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 64.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 52.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14pt;"><b>d. 10 April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: 51.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg havde Hals og
Hovedpine da jeg stod op, men opad Dagen var jeg atter rask. Vi passerede en
svær Bakke, som var en halv Dansk Mil lang og meget stejl (jeg gik den til
fods). Saa gik det atter nedad og til tider opad over smaa Bjerge, som alle er
veldyrkede, hist og her bevoksede med Træer. Naar man er kommet saa vidt
opdager man atter Middelhavet, som der beskyller Bredden af en meget stor
Slette, i Baggrunden har man Bjergene ved Amalfi og Salerno, samt den Landtunge
hvorved Salerno ligger. Kl. l ankom vi til Eboli, hvor rinfresco holdes.
Værtshuset her har forhen været et meget stort Kloster. Efter fuldendt Maaltid
skiltes jeg der fra mit Reiseselskab, som fortsatte til Salerno, jeg derimod
tog Vejen til Pæstum, som gaar gennem den forhen omtalte unyre Slette. Man
kunde næsten tænke sig hensat, naar man passerer den, til en af Sjællands mest
frugtbare Egne, jeg havde aldrig tænkt mig at skulde se slige Kornmarker i
Italien. Sæden stod med en umaadelig Frodelighed, hist og her ligger der dog
enkelte Smaastykker, som er uopdyrkede, og man ser ogsaa enkelte Smaaskove, man
ser store Flokke Heste, man ser lig mange smukke Köer, som alle uden Undtagelse
har den for Italiensk Kvæg særegnede graa Kulör, desuden Flokke af Böfler, Faar
og Geder. Paa denne Slette har Kongen af Neapel en stor Herregaard,
Hovedbygningen, eller Slottet, har megen Lighed med de gamle Gothiske Slotte.
Efter paa en Pram, eller flydende Bro at have passeret Floden har man endnu
omtrent en Times körsel til Pæstum, allerede paa lang Afstand opdager man de
tvende Templer, og naar man kommer lidt nærmere, det tredie. Fra Eboli til
Pæstumer tre Timers körsel ad en meget god Vej. Jeg fandt endnu samme Aften Tid
til at bese alle Antikviteter, nemlig: il tempio di Cerese, il tempio de
Nettuno, il tempio della pace og il Basilico, samt Sporene af et Amfiteater,
enkelte Huse, Stadsmuren og en af Portene, som endnu henstaar aldeles
ubeskadiget. De tvende Templer Nettuno og Cerese samt il Basilico er udmærket
vel vedligeholdte, især det förste opvækker ved sin kolossale Störrelse, men
dog Smagfuldhed den störste Beundring. Alle de ydre Söjler og næsten alle de
indvendige er aldeles ubeskadigede, alle tre er byggede af den saakaldte pietra
tavestina, eller forstenelser, som den gennem denne Slette löbende Flod,
Saltosande, som kommer frem under Bjergene, danner. I meget kort Tid efter dens
Udlöb af Bjerget, forstener den. Ved Udlöbet er den efter Ciceronens Udsagn
varm. Blade, Træer, kort sagt alt, hvad man lægger i den forstener. Det lönner
Umagen at göre denne Omvej. Natten tilbragte jeg i det ligeoverfor Templerne
beliggende taalelige gode Værtshus. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 50.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in; text-indent: 1.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 11 April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 50.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Kl. ca. 6 forlod jeg
Pæstum, Vejen gaar gennem den forhen omtalte store Slette, som strækker sig et
stykke paa den ene Side forbi Pæstum, paa den anden Side lige til Salerno.
Vejen er god. Efter syv Timers rask körsel, heri indbefattet en Time Bedning,
ankom vi til Salerno kl. 1 Dejligt Vejr. Vejen til Pæstum var forhen meget
usikker, men nu hörer man ikke mere om overfald der, da Vejen er besat med
Gendarmerivagter, som holder den godt ryddelig. Salernos Beliggenhed i en Bugt,
med de höje Bjerge paa höjre side og i Ryggen, og den store Slette mod syd er
meget smuk. Jeg havde besluttet til derfra at tage söværts til Amalfi og
Sorrento, men da jeg ikke kunde komme til sidstnævnte Sted för kl. mellem 10 og
11, og maaske kunde have risikeret at maatte have tilbragt Natten i Baaden,
besluttede jeg mig til at tage en Vogn til Castellemare, for derfra endnu samme
Aften at tage til Sorrento, hvor jeg ventede at træffe Paludan og Bockmühl, som
ved deres Afreise fra Messina havde lovet at vilde möde mig der, for at göre
Turen til Öerne med mig, og som jeg havde skrevet til, at jeg den Aften vilde
indtræffe i Sorrento, og önskede saaledes at være punktlig. Jeg tog fra Salerno
kl. 2 1/2 og ankom efter en meget hurtig Körsel allerede kl. 5 1/2 i
Castellemare, det er 18 Miglier, hvoraf fire gaar opad Bakke og 7-8 Miglier af
Vejen er meget maadelig. Især i Begyndelsen er Vejen meget smuk, den gaar langs
Skraaningerne af Bjergene, som danner en smal Dal, og som er særdeles skönne,
baade hvad Form, Vegetation og Bebyggelse angaar. Man kan af Bygningerne se at
man nærmer sig Neapel. Efter at have tilbagelagt omtrent Halvvejen kommer Vesuv
frem, og jo længereman kommer, desmere aabner Udsigten over hele il golfo di
Napoli sig. Man passerer gennem flere Byer, hvoraf de vigtigste er Vietrila,
Cava Nocera og St. Laurenso. I Castellemare embarkerede jeg mig straks i en
Baad, og ankom efter to Timers forlöb til Sorrento, det er efter min Mening en
af de smukkeste Ture man kan göre, og denne Side af Golfen gefalder mig langt
bedre end den anden. Hele Kysten bestaar af lutter Bjerge, som af og til hæver
sig til betydelige Höjder, dels gradvis fra Havet, og mellem hvis Aabninger da
atter andre Bjerge viser sig, dels i perpendikulær Retning fra Havet, hvilket
især er Tilfældet med de saakaldte Torre dell’Antichita’, hvor la Grotte
findes. To Klipper danner der en Grotte, eller rettere en Buegang saa smal, at
en Baad netop kan passere derigennem, mellem disse Klipper er der en umaadelig
Dybte. Jeg passerede derigennem, da Söen var temmelig rolig, ellers er det
umuligt. Alle Klipperne der er fra Vandgangen nedad bevoksede med Koraller, og
er meget höje. Alle disse Bjerge er stærkt bebyggede, og Vegetationen er i den
mest paafaldende Grad frodig, kun hist og her i Baggrunden hæver sig en enkelt
nögen Bjergtop, over de andre Bjerge, ellers er alt opdyrket og bevokset, og
man har de mest fortryllende Prospekter man kan tænke sig. Det er en selvfölge
at der er mange og smukke Klostre overalt, thi det er bekendt at Munkene altid
har valgt sig de skönneste og frugtbareste Steder. Til den anden Side har man
Udsigt til Pompeii, Vesuv Kysten ved Pozzuoli, Procida og Ischia. Af Capri ser
man kun i Begyndelsen et Stykke, som senere forsvinder rent bag den Landtunge
hvorved Sorrento ligger. Jeg begav mig straks til Villa di Sorrento som er et
særdeles godt Hotel, over min Forventning godt, det er da det förste ordentlige
Albergo, som jeg har været i siden jeg forlod Messina. Jeg bestilte mig straks
noget Aftensmad, da jeg hele Dagen igennem intet ordentligt havde faaet at
spise. Jeg fik en meget god Fisk, og et Stykke endnu bedre Kalvesteg, som bekom
min sultne Mave særdeles godt. Ligesaa behageligt det var mig at finde et godt
Nattelogis, ligesaa ubehageligt var det mig ej at træffe hverken Paludan eller
Bockmühl her. Jeg besluttede mig imidlertid til næste Morgen at tage alene til
Capri, og gjorde allerede Accord med Baadfolkene om at bringe mig dertil og
derfra til Neapel, om Eftermiddagen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 1.0in;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 12
April 1835</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: 49.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Jeg blev vækket paa en
höjst ubehagelig Maade, af Vindens piben, og Regnens slaaen mod Ruden, det var
mig en höjest ubehagelig Streg i Regningen, i Haab om at Vejret skulde blive
bedre senere, lagde jeg mig til at sove en Timestid endnu, men i stedet for at
forbedres, forværredes Vejret. Jeg maatte saaledes opgive at se Capri, som jeg
havde glædet mig saa meget til, idet Vejret er saa slet, at det ikke er til at
tænke paa at kunde göre Turen engang i Morgen, og jeg ikke har Tid til at vente
nogle Dage. Mit Værelse er smukt, til den ene Side har jeg Udsigt til Söen, til
den anden til Bjergene, men i et saadant Vejr kan man næsten intet se, og intet
kan tage sig godt ud. Det blæseren Storm, af og til kommer Regnbyger,
desforuden er det skammeligt koldt. Jeg sidder ifört tvende Frakker med Kaskjet
paa Hovedet, og Töfler og lodne Sko paa Födderne, desuagtet fryser jeg, saa jeg
nyligt har maattet tage en Spadsertur i Værelset. I denne Mundering sidder jeg
i en ret god Sofa, og skriver disse Lihier. Jeg har naturligvis ingen Lyst til
at gaa ud, mit eneste Önske er at Vejret vil bedage sig saa meget i
Eftermiddag, saa jeg kan komme til Castellemare og der faa mig en Vogn, og
saaledes komme til Neapel endnu i Aften. Et saadant Vejr d. 12 April og under
dette Himmelströg er utroligt. Min eneste Fornöjelse er, af og til at höre paa
en Englænder, som har Værelse ved siden af, tale Fransk og Italiensk med
Tjeneren, som han med ret stærk Engelsk Akcent bestandig kalder “monsieur.” De
förste Ord jeg hörte fra ham imorges var “monsieur, de l’eau chaude dans <u>une</u>
<u>pot</u> pour raser,” og de sidste igaar aftes “monsieur, venez demain matin
a’six heures et <u>mezza</u>.” Siden min Afreise fra Messina, er det förste
gang at mine Klæder er blevet börstede og mine Stövler pudsede, saa kan man let
tænke sig hvorledes jeg saa ud. Tjeneren spurgte mig imorges, hvorfra jeg kom,
thi mine Klæder havde været saa forfærdeligt fulde af Stöv og Snavs. Af al den
Blæstog Kulde, Stöv og Varme er mit stakkels Gefjæs blevet saa medtaget, at
Huden overalt skaller, især spiller Næsen en ynkelig Figur. Læberne har jeg
kureret lidt ved igaar aftes at smöre dem med lidt Lysetalg. Jeg har paa denne
Reise haft alle Aarstider, Sommer, Vinter, Foraar og Efteraar, jeg havde ventet
mig et langt bedre Vejr. Omend skönt jeg ikke for meget vilde have undværet at
göre denne Reise, saa maa jeg dog oprigtig tilstaa at jeg heller ikke for meget
vilde gentage den under lignende Omstændigheder. De lodne Pultesko, som jeg har
min kære Moders Omsorg at takke for, have været mig tvende meget behagelige
Reisekompagnoner. En lille Dreng, som Kusken havde med, har ogsaa moret sig
meget, han var kun elleve Aar gammel, og omendskönt han undertiden frös
forfærdeligt, var han dog bestandigt i godt Humör, og Munden gik uden ophör paa
ham, i den Neapolitanske Dialekt. Jeg hörer ham endnu sige til en Gendarm, som
sad hos Kusken: “Sei allegr’ ai capot, poverello, muore di fredda.” Hans
Klædedragt bestod i Benklæder, Tröje og en Hue, paa Födderne havde han
rigtignok et Par Sko, men paa det ene Ben havde han ingen Strömpe og paa det
andet en Strömpe uden Hæl. Nu er det opholdsvejr, og jeg vil derfor vove mig
lidt ud, for at se Sorrentos Mærkvœrdigheder, forinden jeg tager bort. Efter at
have beset nogle Levninger af antikt Billedhuggerarbejde, Tahsa's Hus, samt den
store Vandledning og il Ponte maggiore di Sorrento, som gaar over en dyb
Bjergklöft, hvori især maa bemærkes an mærkelig stor naturlig Grotte, gik jeg
atter hjem. Det er en ganske forunderlig skön Natur og maaske i sin Slags helt
enestaaende, den er i höjeste Grad pittoresk, mig behagede den meget. Jeg fik
mig et meget godt Middagsmaaltid og begav mig derpaa pr. Mulæsel til
Castellemare, det blev en meget ubehagelig Tur, da det blæste en Storm, som paa
de höje Bjerge var endnu mere empfindligt. Det er meget smukkere at göre denne
Tur til sös, end til lands. Efter to Timers ridt kom jeg til Castellemare, hvor
jeg tog mig en Vogn og körte ca. 4 Mil i to Timer. Kl. 6 ankom jeg til Neapel.
Værtshuset i Sorrento hed Villa Guardata og var særdeles godt, men meget dyrt.
I Neapel tog jeg ind i Croce di Malta paa Lago di Castello, hvor man har en
meget smuk Udsigt. Efter at have faaet mig pudset noget, gik jeg straks ud for
at faa noget at höre om Paludan og Bockmühl, og erfarede efter nogen Omlöben,
at de allerede for nogle Dage siden var reist til Rom, jeg gik da hjem og lagde
mit mödige Legeme til ro. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 7.0pt; margin-right: 43.0pt; margin-top: 0in;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"> <b>d. 13 April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 49.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Det förste Sted jeg gik
hen var naturligvis til L & K for at hente mine Breve, som bestod i et fra
my love, og et fra min Fader, som begge meget glædede mig, desforuden modtog
jeg ogsaa et fra Lohse, hvoraf jeg desværre saa at han stadig befandt sig
daarligt. Jeg gjorde da en Visit hos Mme Zeltinger, som samme Dag skulde reise,
og löb fra Herodes til Pilatus for at faa mig en Plads til Rom, saa snart som
muligt, samt til vor Ambassadeur, for at faa mit Pas i stand, hvilket alt
lykkedes mig. Om Eftermiddagen gik jeg lidt omkring og skrev siden diverse
Breve og gik tidligt i seng, da jeg var temmelig forkölet og echaufferet, og
vilde have mit Blod lidt i ro, til jeg atter skulde til at sætte mig i
bevægelse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 43.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: 53.0pt; margin-right: .5in; margin-top: 0in;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;"><b>d. 14
April 1835</b><i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 50.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<span style="font-family: Helvetica; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-fareast-language: JA;">Som sædvanligt gik jeg i
Caffé d’Italia og tog min Frokost, saa travede jeg en del omkring, hvilket er
det, der morer mig allermest i Neapel, især i Via Toledo, thi det liv, og de
Scener og forskellige Grupper, man ser der, kan man ikke göre sig nogen
forestilling om, hvis man ikke ser det selv. Jeg gik derpaa hjem, skrev endnu
et Brev, og bragte saa hele min Post til L & K. Klintz inviterede mig til
Aften. Senere spadserede jeg atter en Times tid, köbte nogle smaa Litographier
med Prospekter af Neapel og Omegn, trykte paa et Ark Postpapir, saa man kan
benytte samme til et Brev, de er ganske nette og uhyre billige, 6 Gr. pr Styk.
Træthed og Appetit indfandt sig og jeg begav mig derfor til Villa di Napoli og
indtog mit Middagsmaaltid. Derpaa tog jeg en Fiacre og körte en timestid
omkring ved Via Laura, la Chiaja og Toledo, löb derpaa atter en timestid rundt
til fods, og opdagede i en Butik i la Chiaja nogle meget nette smaa Prospekter
af Neapel og Pompeii, samt disse meget originale Scener af det Neapolitanske
Liv. Jeg havde ingen Penge med, da jeg antagelig ingen havde taget med, for ei
at komme i Fristelse til at köbe noget, men jeg kunde alligevel ei modstaa
Mandens Overtalelsesgaver og min egen Lyst, og köbte derfor for nogle Dalere,
og maatte da lade en Dreng löbe hjem med mig, for at faa Betalingen. Jeg vilde
gerne være gaaet ud endnu en gang, men for at undgaa at komme i Fristelse til
at köbe endnu mere, besluttede jeg mig til at blive hjemme. Jeg pakkede mit Töj
sammen, da jeg næste Dag skulde afsted, og tog fat paa min Dagbog.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-right: 2.0in;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 50.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 21.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0in; margin-left: .75in; margin-right: 32.0pt; margin-top: 0in; mso-line-height-rule: exactly; text-indent: 30.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<!--EndFragment--></div>
Chris Albertsonhttp://www.blogger.com/profile/12056345320709233401noreply@blogger.com0